Nå – så blev det sgu alvor efter ganske mange tilløb. Jeg har bestilt en speciel ferie sammen med min kæreste og et vennepar, og til efteråret tager vi afsted på en ferie, jeg for bare få år siden ville have  forsværget, jeg nogensinde skulle tage.

Er du nysgerrig?

Ok så: Vi skal på cykelferie med Papuga!

Cykelferie – og så på Mallorca!

Ikke nok med at vi skal på cykelferie. Den går til Mallorca!

Engang så jeg det med at cykle rundt i en ferie som lavmålet, som socialklasse 5 og som en umådeligt åndssvag måde at bruge sin ferie. Men den opfattelse har ændret sig, som jeg er blevet ældre og har indset både behovet for motion og den enorme nærhed med omgivelserne, man får på en cykel.

Mallorca – engang indbegrebet af dårligt uddannede danskeres umådeholdne sjasken rundt i billig vin og helstegte grise. I dag er øen i Middelhavet noget helt andet – smuk natur, masser af kulturtilbud og så altså en række cykelruter, der i den grad kan tage pusten fra de fleste. Både grundet bakkerne og – ikke mindst – grundet det helt enorme naturoplevelser og enestående udsigter, der findes overalt på solskinsøen.

Med Papuga er det bare nemt

Der er jo et stykke vej til Mallorca, så vi cykler altså ikke derned. Vi har valgt at rejse med Papuga, fordi de både er gamle i branchen og fordi de har nogle ret fede koncepter med netop cykelferier. Vi flyver fra Billund, og når vi ankommer har de cykler og alt parat. Prøv at se her – det hele er bare klappet og klart:

2016-07-07_13-52-01

Jeg har faktisk været i Palma Nova engang, men det var på arbejde, da jeg arbejdede i et konsulentfirma. Turen til Mallorca her i efteråret er mit første besøg på øen som turist – og faktisk også min første rigtige cykelferie. Nu håber jeg ikke, min numse bliver alt for øm 🙂

 

 


Luk annoncerne


Luk annoncerne