David Nielsen – fodboldspiller, taber med vilje og nu også forfatter til bogen “Sorte Svin”. David Nielsen har i den grad været i medierne de seneste dage, så vi må vist slå fast, at han hører til i kategorien “De kendte”. David Nielsen har skabt en vældig debat om fodbold, om aftalt spil og en del mere – så lad os bare se nærmere på den berømte fodboldspiller David Nielsen.
Den 23. maj 2004 gik David Nielsen på banen i Parken med sit hold AaB. På forhånd havde han besluttet sig for, at han ville gøre alt for tabe kampen. Den oplysning kommer frem i hans nye bog “Sorte Svin”.
Forinden kampen i Parken havde AaB tabt pokalfinalen til FC København, og tabte de kampen mod løverne, der så blev mestre, så ville AaB-spillerne få en billet til Uefa Cuppen og en personlig bonus på 300.000 kroner. Det kunne David Nielsen åbenbart ikke modstå. Og dermed gav han endnu et eksempel på, at fodbold er en bundrådden sport med mere vold, korruption og aftalt spil end nogen anden sport. Selv cykelsporten fremstår som de rene engle ved siden af
Dansk Boldspil Union (DBU) indleder nu en disciplinærsag mod David Nielsen, efter han har indrømmet, at han i maj 2004 gik på banen for AaB mod FC København i Parken for at tabe kampen. Og nu risikerer den skandale-ombruste fodboldspiller også at få en voldsdom på halsen. Det skriver Jyllands-Posten.
I bogen giver David Nielsen en præcis beskrivelse af en episode, hvor han slog en holdkammerat ned med en knytnæve. Og det har fået Nordjyllands Politi til at overveje at undersøge sagen nærmere.
Dengang blev David Nielsen fyret fra Aab, og nu, tre et halvt år senere, risikerer han altså at få en dom for vold.
Don Ø og David Nielsen
Don Ø er heller ikke ligefrem begejstret for David Nielsen. David Nielsen har altid været meget optaget af penge, og en bonus på 300.000 kroner lyder jo tiltrækkende, men det forstår Don Ø ikke.
- Jeg kan slet ikke sætte mig ind i Davids tankegang. Jeg vil slet ikke involveres og tænke på, hvordan David tænker, for der er ingen der ved. Han er en lækkerbisken for en psykolog, siger Flemming Østergaard, der understreger at han aldrig ville acceptere at FCKs spillere med vilje forsøgte at tabe.
David Nielsen og vold
I et uddrag udleveret til Fyens Stiftstidende afslører DAvid Nielsen, at han spekulerede på at smadre klubbens polske målmand, Arek Onyszko, efter at have fået et møgfald af polakken i 2007.
- Jeg har stadig ondt, men jeg tænker kun på at komme tilbage på træningsbanen, så jeg kan slagte Arek Onyszko. Det er som at vælge fra et menukort. Jeg ligger bare og tænker på de vildeste tacklinger, jeg nogensinde har set, skriver David Nielsen.
- Til sidst når jeg frem til, at Arek skal prøve den, som Roy Keane engang lavede på Alf-Inge Håland. Han brækkede Hålands ben i ét hug og ødelagde hans karriere. Min plan er at tackle Arek på samme måde, men med tre-fire gange dens kraft, skriver David Nielsen ifølge Fyens Stiftstidende i sin bog.
Min bog er ikke andet end en ærlig historie om livet og min fodboldkarriere. Den norske presse er 1000 gange mere konservativ end den danske. Den danske presse er rå og brutal. Derfor har jeg skrevet en bog, som selv efter danske forhold er rå og brutal, og derfor kommer jeg heller ikke til at tale om bogen med norsk presse, siger David Nielsen, der i øvrigt også lider af ludomani.
Hvad siger du?
Jo jeg har kommentarer, men jeg foretrækker at sendem direkte til David Nielsen direkte, så hvis det er muligt vil jeg gerne have hans mailadresse eller post adresse.
Hilsen
KSH
Den måde David Nielsen tænker og opfører sig på er ikke Ok.
Ærgerligt, at der i DK dømmes så mildt for overlagt vold.
Desværre er der nok ikke nogen, eller noget det kan få David Nielsen til at opfører sig normalt. Det må være et sted i hans opvækst det gik alvorligt galt.
Flemming
Hold nu K%#” Mand !!!!
Tror i virkelig at David nielsen er den eneste der er på denne måde i dansk fodbold !!!
Sammelignet med udlandske forhold er der ingen penge i fodbolden herhjemme, så en gennemsitlig spiller har jo ca. 10-12 år på topplan til at få skrabet nok penge sammen til at kunne klare sig resten af livet.
Så skal der sq skæres nogen hjørner og der bliver sprunget over hvor gæret det er lavest.
Om vi kan lide det, selvfølig kan vi ikke det, men jeg garentere for at det er meget mere udbredt end vi alle går og tror.
DET ER REN FORRETNING !!!