Bamse – også kendt som Flemming Bamse Jørgensen – er død i en alder af 63 efter et hjertestop nytårsnat. Det er jo alt for tidligt, at den folkekære sanger og komponist Bamse tages fra os! Og aviserne skriver da også, at Flemming Bamse Jørgensens hjemby Århus er i chok over nyheden. Det er selvfølgelig en noget hård beskrivelse, men ingen tvivl om at Bamse havde godt tag i danskernes hjerter med sine mange og herlige sange. Lad os her kigge lidt tilbage på Flemming Jørgensen og Bamses Venner.
Hvilke albums udgav Flemming Bamse Jørgensen?
Diskografi for Flemming Bamse Jørgensen:
* Din sang (1977) * Solen skinner (1979) * Bamse Live I (1980) * Bamse Live II (1980) * Lige nu (1987) * 1988 (1988) * Lidt for mig selv (1994) * Jul på Vimmersvej (1995) * Stand By Me (1999) * Always on My Mind (2001) * Be My Guest (2005) * Love Me Tender (2007)
Hvorfor døde Bamse?
Flemming Bamse Jørgens var i mange år ekstremt overvægtig, og det gav ham naturligvis en lang række helbredsproblemer – herunder sukkersyge. Umiddelbart er dødsårsagen et hjertestop, og det er jo også en ganske naturligvis konsekvens af et liv, der primært har været levet som voldsomt fed. Det var først i de senere år, at Flemming Jørgensen tabte sig en del. Og måske desværre for sent – 63 år er en meget tidlig alder at dø af et hjertestop i.
Hvem var egentlig Flemming Bamse Jørgensen?
Flemming “Bamse” Duun Jørgensen spillede som barn trompet inden guitaren tog over og han debuterede som 16-årig ved en lokal ungdomsfest. Flemming Jørgensen fik tilnavnet Bamse, mens han var trommeslager i Søværnets Tamburkorps. I begyndelsen af 1960erne fik han interesse for rockmusik, og kom tilfældigt ind i showbusiness i midten af 1960erne, da nogle bekendte manglede en bassist i pigtrådsorkestret Les Marques og han blev snart efter forsanger i samme gruppe.
Gruppen der senere kaldte sig Lee Perkings kom bl.a. til at spille på klub Top Ten i Hamburg. Han blev dog udlært som maskinarbejder i Århus inden han turde satse helhjertet på musikken. I 1973 dannede han “Bamses Venner” der debuterede med singlen “Blodtud” og i 1975 hittede de med “Rend og hop” og “Vimmersvej”. Samme år havde Bamse på egen hånd et stort hit med “Tårer taler sandt”. Op gennem 70erne og 80erne toppede han og gruppen med numre som “Spil whist igen”, “Er du langsom i nat”, “Jeg har kun tre tænder”, “Venner kom og se”, “Hvorfor går Louise til bal” og ikke mindst med “I en lille båd der gynger” i 1978. Bandet udgav mange plader og fik i 1975 deres første sølvplade. I 1980 vandt de det Danske Melodi Grand Prix med sangen “Tænker altid på dig”.
Gruppen optrådte over hele landet og var leverandører af populær musik til det danse-og sangglade publikum ved hal- og kroballer, byfester, havnefester og havefester. I 1999 udgav Flemming Jørgensen soloalbummet “Stand By Me”. Bamse skrev selv melodier og tekster både til bandet og på bestilling til andre. Han havde også filmroller, hvor han viste andre sider af sig selv end den velkendte store glade sanger. Han modtog en Robert for bedste birolle i debutfilmen “Ofelia kommer til byen”. Desuden medvirkede han i 1998 i TV-julekalenderen “Brødrene Mortensens jul”. Flere gange viste han sig også som en velformuleret samfundskritiker. Flemming Bamse Jørgensen modtog i 1998 Dansk Musikerforbunds Hæderspris. Han blev i 1970 gift med Käte og drev musikforlaget CCMC fra hjemmet på Lyngmarksvej i Risskov ved Århus.
Det sidste fra Flemming Bamse Jørgensen online
Bamse skrev en blog, som han sidst opdaterede den 23. december 2010. Det indlæg bringer vi her – citat fra: dinby.dk/aarhus-n/flemming-bamse-jorgensens-blog
For ligesom at finde ud af hvordan det egentlig foregår, tog jeg min kone under armen (læs: i bilen) og tog ind til byen for at finde ud af, om det var så galt, som jeg frygtede.Det var det. Der var panik i øjnene på de fleste. Allerede i parkeringshuset hos Magasin sad folk som høge for at være sikre på, at ingen tog den plads, de havde havde udset sig. De fleste nærmest løb over busgaden for at komme først ind i butikken.
Det var der nu ikke grund til. I hvert fald ikke hvis man skulle i den feminine undertøjsafdeling. Der skulle man have god tid. Der var nemlig ingen til at ekspedere. Det vil sige, der var en enkelt til de vel omkring 20 kunder, der ventede. Det tog min kone cirka 40 minutter at få at vide, at den natkjole, hun havde tænkt sig at give som gave, ikke fandtes i den farve, hun gerne ville have. Vi prøver et andet sted, blev vi enige om.
Lidt senere tog vi så i Storcenter Nord. Jeg ville gerne have et par sko i julegave, men for at slippe for at bytte var jeg selv med, så jeg var sikker på, de passede. Nu var det jo en gave til mig, så fruen tog sig af det. Hun stillede sig i kø og nåede endelig hen til skranken. Ekspedienten hjalp med at finde skoene, men da jeg fik dem på, var de lidt for store. Så plejer man jo at bede ekspedienten om at finde et nummer mindre. Men sådan gør man ikke hos Maibom sko. Der stiller man sig bagest i køen igen for – igen, igen – at få at vide, at det har de ikke. Tålmodigheden bliver sat på prøve når man handler julegaver.
Dagen skulle slutte med lidt julemad på Årslev kro. De serverede and og ris a la mande. Det er vel jul, så det skulle vi have.
Nu havde de julearrangementer på stedet, så det er måske forklaringen på, at vi fik en nærmest rå and, samt en ris a la mande, hvor risene var brændt på. Sikke en dag. Jeg kan anbefale, at man køber sine julegaver midt på sommeren, hvor folk har mere travlt med at holde sommerferie.
Jeg kan også anbefale et besøg i Den Gamle By. Det vrimler med folk, men der er ingen, der har panik i øjnene. Der er ingen, der har specielt travlt. Alt foregår i god ro og orden, som min far ville have sagt. Hele familien kørte en tur i hestevogn – eller rettere i to hestevogne. Vi spiste de mest fantastiske æbleskiver, som jeg – uden held – forsøgte at få opskriften på. Og vi besøgte den nye gamle by. Den med forretninger fra 70´erne. Et besøg i radioforretningen viste, at de ikke havde gamle LP’er med »Bamses Venner« (forretningen var fra 1974, og vi lavede den første LP i 1975). Først var jeg lidt skuffet. Senere glad for at jeg alligevel ikke er gammel nok til at stå på hylderne i Den Gamle By.
Vi er færdige med vores juleindkøb. Heldigvis. Retfærdigvis skal det siges, at langt de fleste forretninger har en klart bedre service end de i artiklen nævnte. Nu mangler vi så bare at besøge kirken juleaften. Eller gør vi? Jeg kommer ikke, kan jeg sige. Jeg er af den opfattelse, at skal man i kirke, hvis det ikke lige er til barnedåb, konfirmation, bryllup eller begravelse, er det for at blive bekræftet. Og det kan man blive alle andre dage. Rigtig god jul til alle, samt et lykkebringende nytår.
Se – det er jo sådan, vi kendte Flemming Bamse Jørgensen: Folkelig, hyggelig og nærværende! Bamse: Du vil blive savnet!