Glidecreme



Vi har modtaget endnu en pressemeddelelse i dag – denne gang er det om en glidecreme. Og ikke  bare en almindelig glidecreme, men faktisk en sund økologisk glidecreme. Kvinder bag økologisk glidecreme får etisk ”gazellepris” i England. Der er ikke et øje tørt af ren stolthed hos de to kvinder bag verdens første økologisk certificeret intimpleje – De er netop udråbt til vinder af den årlige “Women in Ethical Business Award”, indenfor mindre virksomheder.

YES glidecreme hyldet med fornem britisk erhvervspris

”Prisen kan bedst defineres som en etisk og kvindeorienteret udgave af den danske gazellepris” udtaler Dorthe Lambæk, dansk distributør af YES produkterne. Hun fortsætter:” Vi er som “YES samarbejdspartner” ekstremt stolte af de to stærke kvinder Susi og Sarah, det være sig på et personligt såvel som et forretningsmæssigt plan. Ingenting kommer af sig selv og de to kvinder har satset alt på at opfylde en kompromisløs drøm om at gøre en forskel for kvinder verden over”
Prisen uddeles en gang årligt og arrangeres af den engelske Triodos Bank i samarbejde med blandt andet The Times.

De to kvinder, Susi Lennox og Sarah Brooks, arbejdede fra dag ét hen imod at skabe verdens reneste intimpleje bestående af plejende og helende ingredienser. De har personligt udarbejdet alt fra virksomhedens etiske standpunkter, til design af produkter, udvikling af rette sammensætning af ingredienser til markedsføring og salg.

yes-glidecreme

Dette utrættelige makkerpar har på blot 2 år opnået utrolige resultater med YES produkterne. Også i Danmark er der stor interesse blandt andet fra kræftramte kvinder, sexologer og fagfolk generelt. Eksperter og klienter har glædeligt imødekommet et økologisk og rent alternativ til de ofte parabene og yderst kemifyldte produkter, der findes til at behandle intim tørhed. Det danske marked er et af YES produkternes største, hvem ved – måske fordi vi i Danmark ikke længere føler at intimitet er et tabu?

YES glidecreme fås i en vandbaseret samt en oliebaseret udgave og i september i år lanceres den vandbaserede udgave i små handy applikatorer. Derved kan man nemt og bekvemt placere “den rette mængde på det rette sted”
Alle YES produkter er certificerede økologiske af den uafhængige britiske organisation “The Soil Association”.

Og her fra redaktionen kan vi da kun bifalde gode glidecremer og andre fornuftige produkter. Husk også at bruge kondomer!

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>