Practicals fra Dyberg-Larsen er en ny serie letvægts-trenchcoats og shoppingnet, der er fremstillet af 95 pct. genbrugte materialer, hvoraf plastflasker udgør det meste.
Let, vandafvisende og ikke mindst godt for miljøet. Practicals er fremstillet af 95 pct. genbrugte materialer og gamle plastflasker, der knuses og væves til flotte metervarer med en række praktiske egenskaber, blandt andet at de både er superlette og vandafvisende. Og når man derefter tilsætter en kreativ, international designer, bliver resultatet i særklasse spændende.
Når Practicals-frakken ikke er i brug, kan den foldes sammen og opbevares i en lille pose, der følger med. Eller puttes i en taske eller bilens handskerum.
Practicals er udviklet af London-designeren Emma Jeffs for Dyberg-Larsen i Asperup på Fyn. Ideen til Practicals er helt bogstaveligt kommet ovenfra: det regner nemlig mere end 150 dage om året i London!
Serien – der også omfatter shoppingnet – får verdenspremiere på CIFF Copenhagen fra d. 7-10 august Practicals fås i 5 mønstre til damer og i ensfarvet og nålestribet til herrer. Vejl. udsalgspris er 800 kroner, der også inkluderer en lille matchende pose til opbevaring. Til serien fås desuden et rummeligt shoppingnet til 150 kroner. Muligvis skal de se lidt på effektiv søgemaskineoptimering også
Nyeste kommentarer