Liberal Alliance og Khader – Ny Alliance igen?
Aug 28th, 2008 af revseren
Dansk politik har med jævne mellemrum budt på komiske indslag. Jakob Haugaard for eksempel. Sidste år kom så Naser Khader med Ny Alliance som måske nu bliver til Liberal Alliance. Partiet eller hvad det nu er har i hvert fald i dag købt domænerne liberal-alliance.dk og liberalalliance.dk. Noget kunne tyde på, at det døende og desparate parti prøver nyt navn.
Liberal Alliance
Siden partiet Ny Alliance blev stiftet, har det været en kilde til evig undren, hvad de ville. Ikke mindst fordi de ikke selv vidste det. Derfor er dte mig også en gåde, at de kunne få stemmer i befolkningen, men mon ikke det er de samme vælgere som i sin tid hjalp Haugaard ti Folketinget på løfter om medvind på cykelstierne? Løfterne fra Khader var lige så realistiske.
Nu skal partiet så have nyt program og nyt navn – sandsynlig Liberal Alliance. Men hvad hjælper det, hvis Naser Khader ikke kan huske sit eget program denne gang heller? Og er der en fremtid for et parti med navnet Liberal Alliance, når de valgte løber hurtigere end en iskage i en hedebølge?
Har dansk politik brug for Liberal Alliance
At der skulle være behov for et parti med en leder uden kendskab til eget program og med en folketingsgruppe, som han ikke ved om møder ind næste morgen, er nok tvivlsomt. Med jubelfantaster som Jørgen Poulsen i bagagen er løbet vist kørt for det helt overflødige sammenrend af frafaldne radikale og den slags.
Hvad er Liberal Alliance
Den forhåbentligt sidste krampetrækning fra Naser Khader inden han glider ud den glemsel, han så inderligt har fortjent. Hvad synes du? Læs også om det hos Politiken
Endelig udmelding om Liberal Alliance den 28. august
»Vi har besluttet, at partiet nu hedder Liberal Alliance. Det var en meget klar holdning i hovedbestyrelsen, at partinavnet skiftes ud øjeblikkeligt. Det er en helt naturlig konsekvens, når vi samtidig får et liberalt principprogram,« siger landsformand Leif Mikkelsen. Liberal Alliance holder torsdag et pressemøde, hvor Naser Khader og Anders Samuelsen vil præsentere partiets nye principprogram.
De mange gætterier i medierne om nye partinavne som ”Der Untergang” og ”Ny Fiasko” har ikke distraheret arbejdet med at genrejse partiet som et fuldtonet liberalt parti, understreger Leif Mikkelsen.
»Selv om nogle har opfattet det som en morsomhed, har hovedbestyrelsen arbejdet seriøst med at træffe en alvorlig beslutning. Vi ønsker at flytte partiet, så ingen er i tvivl om, hvad vi står for. Og der er god plads i dansk politik til et liberalt parti, fordi alle taler om fordelingspolitik,« siger Leif Mikkelsen.
Det sjove i hele denne sag med Liberal Alliance er, at både Leif Mikkelsen og Naser Khader faktisk agerer, som om det er alvor. Det er humor på højt plan, at de to politikere kan holde masken


Jeg har ingen kommentarer. You said it – spot on. Eller jo, een kommentar: Naser Khader…. du er et svin; det du gør er svinsk.
Ny/liberal/useriøs alliance har øget underholdningsværdien i dansk politik. Jeg ser dem gerne blive i Folketinget, så længe de ingen indflydelse får.
@Finneyes: “Svin”? Hvordan kom du lige frem til “svin” og “svinsk”? Uerfaren? Ja. Useriøs? Måske. Uklar? Afgjort. Men svinsk?
Der er ingen tvivl om at Naser Khader har forvaltet sit politiske lederskab uheldigt. Men derfra og så til at kalde ham et svin, det er sgu lidt søgt. Men måske er det også lidt svært for dig at finde de rigtige ord?
/CG
Jeg kan nu heller ikke se, han er et svin. Bare et fjols… Det kan være, at Finneyes vil fortælle os, hvorofr han mener, at Khader er et svin?
Tja. Nu er Khader jo blevet konservativ ligesom Tove Videbæk, så nu skal vi vel grine af dem i stedet.