Den nye bil fra Italien – FIAT 500 - er så sød og så fræk, at jeg nærmets får lyst til ny bil – og det skal være en FIAT 500! Den 4. juli 1957 rullede den første Fiat 500 ud fra fabrikken i Torino. Dengang var bilen et symbol på den storhedstid, Fiat oplevede efter 2. verdenskrig. I år – 50 år efter – har også den nye Fiat 500 stor betydning for den italienske bilproducent, nemlig som et led i strategien om nytænkning og genvinding af markedsandele. En strategi, som bl.a. kommer til udtryk ved udvikling af kvalitetsbiler, der udstråler italiensk design, når det er allerbedst.
Sådan skriver Fiat i deres pressemeddelelse om den lille og nuttede bil med det historiske navn Fiat 500, der er udpeget som det helt store i 2008. Faktisk blev Fiat 500 udpeget som Årets Bil 2008! Men hvorfor skriver jeg om biler her på denne blog?
Jeg er 100% sikker på, at Fiat med den nye 500 har skabt en vaskeægte pigebil, som vi vil se stylet i alle mulige former. Fiat lægger selv op til, at model 500 kan individuelt opbygges i et hav af varianter. Se bare denne kabine – er der ikke dømt celebrity, pigebil og bling bling med den nye Fiat 500?
Jeg tror, at vi vil se mange kendte piger i både Danmark og udlandet køre rundt i den Fiat 500 inden længe. I Danmark har bilen premiere i marts, og priserne på Fiat 500 starter ved 139.900 kr.
Og så har jeg lige hørt, at denne herlige bil også kommer i en tunet version – så kan alle de andre biler godt pakke sammen: Fiat 500 Abarth:

Hvad med dig – skal du have sådan en Fiat 500 til dig selv? Eller er der andre biler, du tænder mere på?
JEG SKAL JEG SKAL JEG SKAL , var lige ud og køre i den i går… Den skal bestilles men i Lounge modelen, men læder.. det er simpelhen såå fedt at køre og man følger sig sååå heldig at køre bage sådan en hvis læder ret og alt det krom og retro gear fedt fedt fedt
Hej Nathalie
Jeg er bare misundelig! Den bil er simpelthen 100% pige og 100% bling-bling i mine øjne. Jeg må hellere til at spare sammen…
Ja smart og velkørende, men bremserne er for dårlige i Pop og Lounge modellerne, også ved almindelig landevejsfart. Sport udgaven har skivebremser på alle fire hjul, men kan kun køre 10 – 20 km hurtigere end de andre modeller. Bremserne fra Sport udgaven skulle standard monteres på alle modellerne i sikkerhedens navn – helligt eller ej.