Renter er det typiske værktøj, som låneudbydere bruger til at give kunden en indikation af, hvor meget han skal betale i ekstra omkostninger for et bestemt lån. Det er dermed også den måde en låneudbyder tjener sine penge.

For at forklare det meget simpelt, så forestil dig, at jeg låner dig 100 kroner til 5% årlig rente. Det betyder altså, at du efter et år skal betale 105 kroner tilbage til mig, hvoraf de 5 kroner er renter. Jeg har altså som bank tjent 5 kroner på at låne dig de 100 kroner. Sådan fungerer renter.

Du skal dog passe meget på, når du ser på en låneudbyders renter. De kan snyde dig meget mere, end du egentlig tror. En låneudbyder kan sagtens sætte renten meget lavt, uden at lånet er billigt. Så vil de reklamere over det hele med deres historisk lave rente og skaffe en hel masse kunder på det, der senere vil opdage tricket. Renter er nemlig ikke nødvendigvis hele prisen for lånet.

Tag et kig på de forskellige online lån på nettet her.

Der kan altid opstå mærkelige gebyrer eller lignende, og derfor er det meget vigtigt, at man ikke blot kigger på renten. En rente på 5% kan sagtens være dyrere end en rente på 10%, hvis den første indebærer flere skjulte udgifter. Derfor skal du altid huske at kigge efter ÅOP på det pågældende lån. Det er nemlig den rigtige indikator af, hvad lånet kommer til at koste dig. ÅOP står for Årlig Omkostning i Procent og er den samlede udgift for dig, når du låner penge. Det vil altså sige, at alting er inkluderet i ÅOP.

Næste gang du ser en reklame med en ”historisk lav rente”, så prøv lige at stoppe din forbløffelse i bare et øjeblik og kig så ned i bunden af skærmen. Her står låneudbyderens ÅOP skrevet med småt, fordi de skal gøre det ifølge et lovkrav. Denne ÅOP vil sandsynligvis være meget højere end den rente, som du lige var så forbløffet over.

Et sidste sted renten kan snyde er, hvis den står pr. måned. De fleste skriver renten pr. år, så hvis den står pr. måned er det ikke sikkert, du lægger mærke til det – og forskellen er enorm. I stedet for f.eks. at være 5% om året, så er det 5% om måneden med renters rente, og det bliver dyrt.

Så pas på renten – den kan snyde dig.


Luk annoncerne


Luk annoncerne