For ikke så længe siden eksploderede nyheden: Peter Lundin, psykopat og morder, er blevet gift med Mariann Poulsen! Jeg var ved at få kaffen i gal hals – Peter Lundin gift? Hvilken fuldstændigt vanvittig kvinde kunne det dog være, der ville gifte sig med en barnemorder? Det viste sig at være den bare 24 år gamle Mariann Poulsen fra Færøerne – og her til aften optrådte hun så på TV2 i Go’Aften Danmark.
Peter Lundin – en drømmeprins?
Peter Lundin – som i øvrigt har taget navneforandring til Bjarne Skouborg – har tilsyneladende vakt de dyriske instinkter hos en række piger og kvinder, der er faldet for morderen. Hvordan en pige kan falde for en så psykopatisk og modbydelig eksistens er mig en gåde, og derfor var jeg også interesseret i at høre, hvad Mariann Poulsen havde at sige i TV2.
Hun benævnte ikke Peter Lundin som en drømmeprins – men næsten. Det mest skræmmende var egentlig, at hun ellers virkede ganske fornuftig og intelligent. Hendes holdning i dag – 11 dage efter brylluppet – var da også, at hun ikke kunne forklare, hvad der fik hende til at falde for Peter Lundin.
Peter Lundin skal skilles
Nu vil Mariann Poulsen da også skilles igen efter 11 dage som hustru til den modbydelige morder. Jeg kan altså ikke lade være med at spekulere over, om hun blot har haft lyst til lidt berømmelse? Det har hun da fået i rigt mål. Og sandsynligvis ohgså ødelagt enhver chance for et nyt forhold foreløbig. Hvem har lyst at date Peter Lundins ex-kone?
Advarsel fra Mariann Poulsen
Go’ Aften Danmarks vært Michèle Bellaiche ville vide, om Peter Lundins fire drab ikke spillede ind i beslutningen om den hurtige skilsmisse, men selv om Mariann Poulsen erkendte, at hendes fem-årige datter fortjente bedre, så ville hun hellere tale om Peter Lundins løgne.
- Efter brylluppet fandt jeg ud af, at han havde en kæreste. Hun ringede til mig og sagde: Hvad bilder du dig ind at gifte dig med min kæreste. Hun spillede en båndoptagelse for mig, hvor Peter siger ‘baby, det er dig, jeg vil have, men jeg kan ikke lige sige det til Mariann endnu.
Til sidst henvendte Mariann Poulsen sig direkte til de unge kvinder, der muligvis kunne lade sig forføre af Peter Lundins charme og barske fortid.
- Han får dig til at føle, at du er den eneste ene, den smukkeste og mest fantastiske i verden. Men han er ikke den person, han udgiver sig for at være. Lad være med at kontakte ham, advarer Mariann Poulsen.
Ville du være kæreste med Peter Lundin?
Hvad siger I piger? Kunne I falde for Peter Lundin? Kan I forklare, hvad det er, der gør psykopatiske mordere som ham så interessante? Er dte noget med, at I vil redde dem? Eller er det bare lidt spændende? Kom ind i diskussionen!
Bare en enkelt kommentar til dit sidste spørgsmål henvendt til medlemmerne af mit køn: det er simpelthen for underlødigt at lade Mariann Poulsen være anledning til at diskutere kvinders psykologiske disposition generelt når det gælder forelskelse. En kvinde, der udviser den slags adfærd er selvsagt psykologisk forstyrret i en eller anden grad, og det er denne faktor, og ikke hendes køn, der gør, at hun agerer som hun gør. Det er, som du selv siger, også påfaldende, at hun tilsynelande er så rolig, mens hun sidder og snakker om sin uhyggelige forening med Lundin, ikke viser nogle følelser, mens hun fortæller at hun først og fremmest ville beskytte sin datter – hvilket mildt sagt ikke virker overbevisende, når man senere hører hende forklare, at det er opkaldet fra Lundins kæreste, der sætter tankerne i gang om at ville skilles. Man kan kun gisne, men det lyder for mig både antisocialt (ingen tegn på følelsesmæssig rystelse over at have udsat datteren for livsfare ved at gifte sig med en morder) og, som du selv siger, kan man nemt forestille sig det er opmærksomheden og berømmelsen der har været motivet for giftermålet, hvilket kunne pege i retning af en narcissitisk personlighedsforstyrrelse (i samme klynge/kategori af personlighedsforstyrrelser som antisocial så vidt jeg ved). Disse to karaktertræk/forstyrrelser – som selvfølgelig bare er rene gæt ud fra de fem minutter jeg så med hende – er faktisk markant mest forekommende hos det mandlige køn. Endnu et argument for, at det er misforstået at se Mariann Poulsens adfærd som udtryk for noget “kvindeligt”, som vi piger kan sige noget som helst om i kraft af vores køn.
Godt input – og interessant. Tak
Lad os nu også lige huske, at hun kontaktede ham da hun som 15 årig så ham i fjernsynet med malet andsigt! Hun siger også, at han snød hende, men hvad er det egentlig hun har gjort? Hun havde kæreste og barn på Færøerne, samtidig med at hun “datede” Lundin… Hun kan da ikke være HELT normal…..
Enig – hun kan ikke være mentalt rask!
Jeg synes alle de piger der ligger og skriver til ham er for snot dumme.. Man kan jo bare håbe de selv oplever noget rigtig grimt sammen med ham, for de er sgu lige så syge i hoved som han selv er, når de kan forelske sig i en mand som brutalt har myrdet sin egen mor, hans kæreste og hendes to små uskyldige børn, hvorefter at have parteret dem.. Hvis folk kan falde for det, skulle de jo bare selv stilles for samme tur! Fuck, hvor er folk syge i hoved!
Hun har helt klart dummet sig, men det ser ud til at hun nu er ved at komme til fornuft. Men Peter Lundin er jo psykopat, og den værste i kongeriget er der blevet sagt! De fleste tror at en psykopat bare er en der går amok eller banker folk og i ekstreme tilfælde sår ihjel. Det kan også godt være, men noget af det de er bedst til, er at manipulere med folk på den mest charmerende måde.
Mariann blev fascineret at manden hun så i fjernsynet og skrev til ham. Hun var kun 15 år og uden tvivl meget naiv. For en so Lundin, er det det rene guf, og han fik lov til at gøre det han er bedst til.
Jeg ser Mariann som et offer. Hun var simpelthen fanget i kløerne på en psykopat, som har fået lov til at påvirke hende og manipulere med hende i årevis. Ja hun gjorde nogle forfærdelige valg og drog flere ofre ned med sig, men det kommer hun til at betale dyrt for resten af livet, så jeg tror ikke hun gjorde det for at blive berømt. Hun var simpelthen en psykopats offer og det ser ud til at hun ikke er den eneste.
Utroligt at han, selv i fængselet, får lov til det!
Jeg synes at man skal passe på med at dømme andre mennesker og deres gerninger når man ikke kender dem……Vi kan jo sidde her og svine Mariann til og sige det ene og andet om hende, men hvad få VI egentligt ud af det???
Den uden synd kan kaste den første sten, og det bliver nok ikke mig! Ja, Mariann har måske begået en fejl ved at gifte sig med Peter Lundin, eller har hun?
Hvordan kan vi sidde her og sige at de to ikke har været/er meget forelsket i hinanden? Jeg vil ikke forsvare Peter og det han har gjordt, fordi jeg synes at det er grusomt….Men kærlighed kan jo gøre blind, og mens man er i sådan et forhold synes man jo nok at det er det rigtige man gør, og det har hun sikkert nok også gjordt.
Jeg læste at de to blev skilt efter kun 11 dage….og så kan man sidde og tænke, hvorfor blev de det?! Jeg kan godt forstille mig at Mariann valgte det, pga af den behandling hun fik/har fået af familien Danmark, og måske ikke nødvendigvis fordi hun ikke elsker ham…
Jeg synes bare ikke at det er iorden at vi behandler mennesker på den måde her i landet. der var en kvindelig læge der dræbte en mor og hendes 2 børn på Bornholm, fik livstid og blev gift inde i fængslet og blev løsladt i 2006….Jeg kan huske at jeg læste én artikel om det i ude og hjemme, og det var det. Selvfølgelig synes jeg at det er iorden at hun blev gift, men hvad er forskellen på hende (lægen) og Peter? hvordan kan vi acceptere at hun gifter sig og bliver løsladt når vi ikke engang kan tåle at se Peter i en avis uden at vi sidder og brokker os i flere timer? Mariann tog en valg om at hun ville gifte sig med Peter, hun har ikke gjordt noget som helst ulovligt, og det synes jeg at vi ikke må glemme. Vi kan og SKAL ikke bestemme hvordan andre lever deres liv, og hvilken valg de træffer. Det er meget nemmere at sidde der hjemme i sin sofa og dømme andre mennesker i stedet for at prøve at forstå de mennesker. Fordi skal man prøve at forstå, kræver det at man har viden og er åben for nye ting og nye veje at tænke på, det kræver et meget større menneske.
Det lyder sådan her:
Døm aldrig en bog uden at læse den.
( Jeg har aldrig dømt Lundin,
uden at læse/hører om ham )
Vi har jo ikke mødt ham, og heller ikke noget der står øverst på ønskelisten.
Kommentaren over denne – står der at vi ikke prøver at forstå hende og Peter. Man kan da ikke sige, at folk ikke har prøvet at forstå, hvorfor hun havde valgt Peter Lundin – en farlig mand.. frem for en drømmeprins? Det er jo netop derfor folk diskutere. Det er ikke NORMALT. Det er ikke noget man hører til hverdag, det er ikke noget folk går og drømmer om. Så et eller andet sted må det da være rent ‘psykisk’ – at den må være en smule galt. Siger ikke hun er fuldstændig skudt i hovede. Men det kan ikke være rigtigt.
HUN kontakter ham.
HUN har et barn.
HUN siger ja til et ægteskab. osv..
- Tror ikke hun gik efter 15minuttes-of-fame.
- Tror heller ikke hun er et offer.
- Tror bare hun ville have ham, fordi hun tændte på den usikre kærlighed. Hvis i forstår.
At det super farligt og spændende.
Hun siger hun IKKE var nervøs eller bange.
- Hvorfor så advare hele danmarks befolkning om at han er farlig? Efter skilsmissen..
Hvorfor ville hun skilles lige efter, og siger hun egentlig også tænkte på hendes barns sikkerhed? hvis hun ikke var bange..
Selvfølgelig er hun ‘bange’, hun elsker spændingen, men alligevel ikke.
Selvfølgelig er hun tændt, men alligevel ikke.
selvfølgelig er hun lidt forelsket’ men alligevel ikke.
hun er forvirret, og forvirret gør ”sindsyg”..
Det er så mega stort et emne, at man ikke kan finde de ‘rigtige’ svar. Alle har en mening, og er ikke ens betydning at den er forkert. Det sandt. Men nogle kommentare lydere klogere end andre ..
Men det er bare mig. Det her er ikke noget jeg kommentere på til hverdag men kunne virkelig ikke lade være denne gang.
Det han har gjort er dog så klamt, at jeg formegntlig og forhåbentlig aldrig ville komme i nærheden af den tanke om bare at se på ham. Han er gusten og jeg ville brække mig af angst for at gå forbi hans fængselsselle.
-Kan skyldes for mange gyserfilm….