Rene Broman – en enmandshær på banen

Kender du det der med, at nogle såkaldte old-boys samles og dyrker det, de engang for mange år siden var gode til? Det ender ofte ganske pinligt, men der er da heldigvis undtagelser. En af undtagelserne er en meget skæg historie tilbage fra 2012, hvor den tidligere ungdomslandsholdsspiller René Broman blev udnævnt til at være en veritabel enmandshær.

René Broman scorer

Citat fra artiklen:

– Mod AGF var det måske ikke det bedste hold, der vandt. Der var vi lidt heldige. Til gengæld synes jeg, at vi var den rigtige vinder i finalen. Udover det mål vi lavede, havde vi bl.a. et par skud på stolpen, fortæller Janus Schultz, som kunne stille med en ganske stærk opstilling i kampen.

– Vi havde bl.a. tidligere ungdomslandsholdsspiller René Broman med, som var en sand enmandshær oppe foran. Herudover stillede vi med den tidligere divisionstopscorer Glenn Gundersen samt Thomas Gade, som også har spillet på øverste plan, siger Janus Schultz.

Det er egentlig skægt at se billedet. Det er, som var det for få dage siden, men det er faktisk 4 år siden efterhånden. Anyway: René Broman var faktisk manden, der bar den kamp hjem i flot stil. Hvis du har fulgt fodbold gennem årene, kan du måske huske, at han engang fik et alvorligt benbrud, som han dog heldigvis kom sig over.

Hvor er René Broman i dag?

Han bor i Nordjylland, hvor han må siges at have sine rødder. Fodbolden er lagt på hylden – i hvert fald på det niveau, hvor han engang spillede. Til gengæld er familien i højsædet – med to herlige børn og en travl karriere er der rigeligt at se til.

René har et brændende kærlighedsforhold til mere end blot familien – nemlig til landet Argentina, hvor han har boet i kortere perioder af flere omgange. Naturligvis har han også set en del fodbold i det boldglade land, og han siger selv, at hans til dato største oplevelse som tilskuer var til et lokalt opgør mellem Boca Juniors og River Plate, som i følge fodboldfans er det største i verden.

Faktisk er det hele Latinamerika, der har hans interesse – men med fokus på Argentina som nævnt.