Rudolph Care



Andrea Elisabeth Rudolph er kendt som værtinde i Vild med Dans, som radioværtinde og som erstatningskravssøgende topløs model. Nu er den danske kendis også med på moden, der dikterer, at alle kendte skal have deres egen kosmetikserie. Andrea har netop lanceret sin serie under navnet Rudolph Care. Serien er meget miljøvenlig og angiveligt uden de mange skadelige stoffer, som megen kosmetik indeholder. Vi kigger lidt nærmere på Rudolph Care her.

Rudolph Care hudpleje

Andrea har netop lanceret serien, og den er præsenteret bl.a. på TV, hvor hun fik en seriøs gratis reklame. Det er godt for hende, men mon ikke mange andre iværksættere kunne tænke sig en tilsvarende eksponering af deres produkter ganske gratis?

hairtools1-inebrya

Andrea Elisabeth Rudolph deltog i 2006 i en test, der viste, at hendes krop indeholdt ganske mange giftstoffer, og at mange af disse stammede far de kosmetikprodukter, hun benyttede. Det skræmte hende ganske meget, og det gav hende ideen til Rudolph Care, der er baseret på det sydamerikanske bær Acai.  

acai-rudolph-care

● Acaibærret vokser i toppen af en palme i Sydamerikas regnskov. ● Bærret er fyldt med antioxidanter, mineraler, vitaminer, fibre og essentielle fedtsyrer. ● Acai skal enten spises med det samme, lynfryses eller presses til olie, fordi det forgår, så snart det plukkes. ● Ligesom chokolade smager acai meget bittert og skal derfor tilsættes noget sødt. ● Amerikanske forskere mener, at acai angriber kræftceller. ● Leverandøren af acaiolie til Rudolph Care er også økocertificeret og arbejder desuden for bevarelsen af regnskoven. 

Karriere som kosmetikproducent

I to et halvt år har Andrea Rudolph været nødt til at holde sit projekt hemmeligt selv for venner og familie. Men nu kan hun endelig kalde sig iværksætter udi ren hudpleje. Det betyder dog ikke, at hun er færdig med underholdningsbranchen. “Jeg har en cirkushest indeni, og jeg kan enormt godt lide at underholde og være værtinde. Og i forhold til at få tiden til at slå til, så er det et spørgsmål om at prioritere. Jeg laver ikke radio og fjernsyn 24-7. Jeg laver de ting, som jeg synes er vedkommende og sjovt,” siger Andrea Rudolph, som begyndte sin mediekarriere på P1.

Hvor kan man købe Rudolph Care produkter?

Rudolph Care har fået lavet en yderst besynderlig hjemmeside på adressen rudolphcare.dk, og det besynderlige er, at den er bygget i det her nymodens Flash. Der er også tilkoblet en shop, men den virker ikke, så indtil videre må vi, der ikke bor i nærheden af en af de få forhandlere af Rudolph Care nøjes med at drømme om produkterne. Og for manges vedkommende bliver det sikkert ved drømmene.

En såkaldt Body Balm med 100 ml (!) indhold koster den formidable sum af 545 kr.  Nu er det ikke sådan, at jeg ikke vil betale 545 kr. for en hudpleje. Det vil jeg egentlig godt. Men bare 100 ml? Det er faktisk meget lidt.

Rudolph Care midt i en krisetid?

Kan man slippe afsted med at lancere en dyr hudserie på vej ind i en krisetid? Det tror jeg godt, man kan. Men der mangler noget. Kan det være det, at der næsten ingen forhandlere er af produktet? Eller at hjemmesiden ikke giver mig mulighed for at købe produktet? Jeg ved det ikke, men jeg sidder tilbage med en følelse af, at der mangler et eller andet.

Hvad med dig? Har du prøvet et eller flere af produkterne fra Rudolph Care? Lad os høre om dine erfaringer?

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Tags

    rudolph care | rudolph | rudolf creme | rudolph creme | elisabeth rudolph creme | elisabeth rudolf creme | andrea elisabeth rudolph produkter |

15 Responses to “Rudolph Care”

  1. Inge Knudsen says:

    Hej
    Det er muligt serien er meget god men at købe cremer uden konservering (parabener) med mindre cremen er i små engangs portioner , syntes jeg er skørt, det kan ikke holde sig og så er det sidste værre en det første. Jeg arbejder selv med bl.a. hudpleje med parabener.
    Held og lykke med serien.
    Inge Knudsen

  2. Lise says:

    Du har helt sikkert ret, Inge. Mon det er et smart trick, så hun er sikker på, kunderne er nødt til at købe igen, når skidtet er fordærvet? Lidt kortsigtet måske ;-)

  3. Mette says:

    Inge – Det er simpelthen skræmmende at du ikke har mere forstand på konservering af produkter, når du selv arbejder med hudpleje. Jeg arbejder med økologiske produkter selv, og selvfølgelig er der konservering i dem også – parabener er ikke det eneste konserveringsmiddel der findes, bl.a. benyttes antioxidanten e-vitamin af rigtig mange økologiske producenter. Rudolph bruger et kemisk konserveringsmiddel som ikke er mistænkt for at være hormonforstyrrende i modsætning til nogle af parabenerne (læs selv mere på hendes hjemmeside). Så det er sgu for dum en påstand. Til gengæld kan de fleste økologiske produkter kun holde sig ca. 6 måneder til et år imod 2-4 år hos koventionelle mærker, men det burde også være rigeligt tid, hvis man bruger sine produkter korrekt.

  4. Anne says:

    Jeg elsker cremer. -og da især hvis man kan gøre det økologisk. Jeg har prøvet anti ageging cremen fra rudolph, og den virker skøn. Men synes nu at produkterne fra Rudolph care er for dyre. Jeg er normalt villig til at gi en go pris for hudpleje. Meeeen synes altså det her er i lige i overkanten. Den øko creme jeg bruger nu, koster 600, og kan kun fåes i england.

  5. Camilla says:

    Lyder unægteligt meget som The Organic Pharmacy´s produkter – en engelsk hudplejeserie, økologisk og uden konserveringsmidler – kan fås i Pure Shop i Grønnegade. Jeg er meget allergisk overfor konserveringsmidler og alskens tilsætningsstoffer. The Organic Pharmacy er det eneste jeg kan tåle – og det er en lækker serie….

  6. sarah says:

    Jeg har tendens til bumser og jeg frygter at øko produkter ikke kan “slå bumserne ihjel”. Jeg føler ligesom ikke at det er “hårdt” nok til at fjerne urenhederne i min hud. Dette er en fordom. Jeg har ikke forstand på økohudpleje. Lige nu bruger jeg MD formulations, som er ingen parefume er i, men jeg er sikker på at der er parabener i.

    Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve rudolph care.

    Priserne er dog ret høje… hmm..

  7. Frida says:

    Prøv lige at læse de tests af hudplejeserier som bla. Tænk gennemfører. En billigere cream kan være lige så god for huden som den dyre. Hvorfor så smide så mange penge ud af vinduet? Er det ikke krisetider? Rudolphs priser er en farce og en uforskammethed. At der er nogen der hopper på den, fatter jeg ikke. Men verden vil åbenbart bedrages.

  8. BAsse says:

    så stram dog op – der er 1000 vis af dyre cremer der har kemikalier i så de kan holde 7 år på hylden. Som iøvrigt er hormonforstyrrende og som KUN er dyre af markedsføringsomkostninger – se dog på certificeringerne – tror i det er gratis – der er tale om økologisk certificerede produkter i både svanemærkede og eco cert. I skulle skamme jer – jer der sidder og hyler over priserne – gå hjem og tjek jeres kemikalie fyldte hylder med parfumer til 600 kr. for en lille flaske – fordi det rette navn står på – for det VED jeg i har – stram dog op siger jeg bare – og godt gået Andrea – for vi skal ha mere af det certificerede – også i luksus katagorien

    FANME!

  9. revseren says:

    Ja, Elisabeth Andrea Rudolph har bestemt forstået at fange et muligt segment i markedet ;-)

  10. Stephanie says:

    Har hørt noget om en massiv kritik af hendes produkter. Ekstra Bladet har testet dem og anset dem værende aaaalt for dyre i forhold til hvad de “kan”. Politiken har så vidt jeg ved også kritiseret dem af samme årsag.

    Jeg synes personligt det er rigtig mange penge at give ud, når man stensikkert kan få det både bedre og billigere andre steder.

    Men hold da helt op hvor er der nogle stykker der er ophidsede herinde, take it easy – det er bare creme :)

  11. Line says:

    Hvor er det heldigt at vi selv kan bestemme hvilken creme vi vil købe..
    Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad med om det er økologisk, svanemærket eller uden parabener: dufter det godt, kan cremen det den skal kunne, må den for min skyld være fyldt med parabener, parfume osv.
    Jeg syntes folk er blevet meget hysteriske hvad angår alt, som er nævnt i forrige afsnit: øko, øko, øko!

    Hvad angår Bassen: Tag den liiige lidt ned…? Nu snakker du om certificeringer koster mange penge; der findes, så vidt jeg er informeret, mange billige, økologiske produkter på markedet. Og jeg kan kun gå ud fra, at diverse certificeringer koster det samme for Rudolph Care, som for alle andre øko-mærker. Videre kan vi så snakke om vores “kemikalie fyldte hylder”, som er “af det rigtige mærke”, må Rudolph Care vist være en af de “rigtige” mærker: økologisk, lavet af en kendt og meget simpelt design. Pivdyrt, MEN økologisk. (jeg skal slet ikke udtale mig om produkternes egentlige kunnen eller værdi, men må nok indrømme at jeg har lidt svært ved at få fuld tiltro til et mærke, som har en tv-personlighed i front: vedkommende er kendt for nogle helt andre ting, og vil pludselig have foden indenfor i beauty-sektoren, dermed ikke sagt at nogle af de kendtes bud på skønheds-produkter, ikke er brugbare og ganske gode at bruge)
    Du roser til sidst Andrea, for at lave økologiske, LUKSUS produkter. Rudolph Care er ikke de eneste, som har valgt at benytte acai-bær som hoved-indgrediens, og de er ikke de eneste som har lavet øko-produkter.

    Nu vil jeg ud og smøre ikke-økologiske, super-parfumerede nivea-creme i hovedet, bruge parfumeret mascare, bruge min dyre GUCCI parfume og have det godt med det :)

  12. øko-helle says:

    Line, gør du bare det – og ha det endelig godt med det, men hav i baghovedet at hver fjerde drengebarn der fødes i Danmark har misdannede kønsorganer, og at lægerne VED der er en forbindelse til alle de hormonforstyrrende stoffer vi smører på kroppen. – parfume, parabener og lignende tilsætningsstoffer anses alle som værende hormonforstyrrende. – personligt vil jeg gerne have børn der kan reproducere sig selv, og derfor hilser jeg Rudolph Care velkommen.

  13. Spændende debat! Rudolph Care er på rette vej på alle punkter – på nær hvad angår prisen. Jeg er dansk agent for den svenske serie www.rosenserien.dk der også er økologisk og derudover i gang med at blive svanemærket. Så hvis du er miljøbevidst og vil undgå parabener, mineralske olier og andre ingredienser, der beviseligt ikke er godt for dig og de kommende generationer, så tjek serien ud. Den er baseret på økologisk Aloe Vera og ikke på vand. Der er velduftende planteparfume (som f.eks. rosenolie) i langt de fleste af produkterne – er du ikke til det, så tjek jojobaolien. Og så er alle forpakninger med pumper af hensyn til holdbarheden, så man ikke får stukket fingrene i sagerne.
    Vi sælger næsten primært via web, til gengæld sælger vi fragtfrit. Du kan møde os på sund livsstil-messen i Århus 4-6 marts, hvis du vil dufte og prøve dig ind i en verden af omtanke.

    På seriens vegne
    Merete Nielsen

  14. Eva K-H says:

    Tak til Elisabeth Rudolph for at lave sunde & lækre cremer!
    Dejligt at iføre sig ansigtscremen “Facial moisturizer” (…købt i Illum)
    Nu skal jeg så ha´ fat i ansigtsolien (øv, den var udsolgt)
    Ser på kommentarerne, at mange har ondt af prisen. – Alt er relativt; Georgio Armani´s lignende ansigtscreme koster 1800 kr, altså næsten 4 x så meget. Eller: det koster gennemsnitligt 400 kr om dagen at have en bil (indkøb af bil, forsikringer, parkering, benzin osv) … se, så er cremen sat lidt i relief!!
    Mvh Eva K-H

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>