Susan Boyle



Susan Boyle – nu kan hun ikke længere undgå omtale her på Berømte. Da Susan Boyle for ikke så længe siden stillede op i Britain got talent, tog hun alle med storm. Den lidt plumpe og ret kedelige skotte sang som en lærke. Det var ikke en stemme, man forventede fra en dame med Susan Boyles udseende. Det viser bare igen, at man skal være forsigtig med at dømme ud fra udseendet alene. Men hvem er Susan Boyle egentlig?

Hvem er Susan Boyle?

Susan Boyle blev født i 1961 og var konkurrencedeltager i den 3. serie af Britain’s Got Talent. Hun overraskede i seriens første runde, d. 11. april 2009 i Glasgow, dommerne og publikum med en fremragende udførelse af sangen “I Dreamed a Dream” fra Les Misérables. Hun bor i sine forældres hus i den lille skotske by Blackburn, West Lothian.

Under fødslen led Susan af iltmangel og fik skader, der resulterede i forskellige indlæringsvanskeligheder, hvilket hun sammen med sit udseende blev drillet med i skolen.

Susan er ugift, har arbejdet i køkkenet på det lokale universitet, og været i forskellige jobtrænings­programmer. Hun er den yngste af ni søskende. Susan har sunget siden hun var 12 år og drømte allerede som femårig om at blive sanger, men måtte opgive drømmen, da hun senere gennem længere tid skulle pleje og passe sin dødsyge mor, der døde i 2007. Hun arbejder som frivillig i kirken, blandt andet ved at hjælpe og støtte sognets ældre, og dyrker sang og teater.

Video med Susan Boyle sang

Lad os snuppe en video, hvor Susan Boyle synger “I Dreamed a Dream”, så ikke et øje er tørt:

Men hvad skete der til finalen til Britains got talent? Hvorfor vandt Susan Boyle ikke?

Britains got talent finalen med Susan Boyle

Hun var favorit til at vinde, men det lykkedes ikke Susan Boyle at gå hele vejen i “Britain’s Got Talent”. Den skotske sangerinde tabte således talentprogrammets finale til dansegruppen Diversity og måtte derfor nøjes med andenpladsen. “De bedste mennesker vandt. De er nogle meget underholdende folk, og jeg ønsker dem alt det bedste,” udtalte Susan Boyle ifølge People efter nederlaget. Adspurgt af TV-showets dommere om, hvad hun håber, at fremtiden bringer, lød det prompte: “Jeg håber på at udgive et album. Hvem ved,” lød det spørgende fra Susan Boyle.

Nu er den skotske sangersensation Susan Boyle blevet indlagt på en privatklinik i London, Ifølge forlydender i den britiske presse lider den 48-årige amatørsanger af udmattelse. Susan Boyle blev i ambulance kørt fra sit hotel til privatklinikken. Klinikken har ifølge det britiske TV-selskab BBC ikke ønsket at udtale sig.

Hvad siger du? Kunne du lide Susan Boyle?

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Tags

    susan boyle |

7 Responses to “Susan Boyle”

  1. Kong Kret says:

    Man kunne begynde med at anbefale, at kun dem der var i stand til at stave korrekt, skrev denne sides tekst.
    Stavefejlene er i parentes, efterfulgt af det korrekte:
    (I Dreamed a Dream) I dreamed a dream, (visre) viser, (forisgtig) forsigtig, (me dat) med at, (dødsyge) dødssyge, (TV-showets) tv-showets, (Hvem ved,) Hvem ved?, (TV-selskab) tv-selskab, (suger) siger

    Skandale – pinligt!

    Denne dansegruppe “Diversity” laver blot noget fægteeksercits og noget banalt artisteri, resten var afspillede rabalderlydeffekter over højttalerne og konfetti. Indholdsløst bluf, kun tomme effekter. Der var ingen grund til at de skulle vinde, da de intet særligt præsterer på scenen. Det skulle da bare være, fordi de er fremmedetniske. De kunne end ikke sige noget fornuftigt til, at de havde vundet. Er valgsvindel mulig???

    Susan Boyle var højt hævet over dette, da hun selvstændig, mod alle ods, leverede en særdeles fremragende, uovertruffen, personlig præstation på scenen – og tabte.
    Sic transit gloria mundi. Således forgår alverdens herlighed.

    • Lise says:

      Tak for at påpege slåfejlene. Men ved du hvad? Det mest pinlige her er ikke mine slåfejl. Det er derimod at du sender en kommentar med manglende og forkert tegnsætning samt rod i nutid og datid – når du samtidig kalder mine slåfejl for pinlige. Da du kan lide talemåder: “Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et glashus!”

  2. Kong Kret says:

    Angående mit indlæg 13. jun 2009 kl. 21.33
    Forklaring – konstateringsreference: Laver fægteeksercits og artisteri; konstateres øjeblikkeligt – derfor nutid. Resten var rabalderlydeffekter og konfetti; det resten kan først konstateres efter showet; derfor datid. Var ingen grund til at de skulle vinde; konstateres efterfølgende – følgelig datid. Intet særligt præsterer – vurdering; følgelig nutid. Er fremmedetniske; er det stadig; nutid. De kunne end ikke – unik hændelse; følgelig datid. Er valgsvindel mulig??? Nutidigt spørgsmål – følgelig nutid.
    Det anførte: Skandale – pinligt! Var naturligvis en overskrift for det efterfølgende.
    Således forgår alverdens herlighed; ordsprog, fast vending. Ak ja.

  3. SØREN VOIGT JENSEN says:

    JA, JEG KAN LIDE SUSAN BOYLE – JEG SER HENDES 3 GANGE PÅ
    SCENEN HVER DAG – OG SELVFØLGELIG “KNÆKKER” HUN – FOLKE-
    NE BAG “BRITAINS GOT TALENT” BURDE HAVE INDSET, HVAD DER
    SKETE FOR HENDE – JEG LIDER MED HENDE – OG BEUNDRER HENDE
    DYBT – HJERTELIG TIL LYKKE HERFRA!
    SØREN.

  4. Lis says:

    Susan boyle er fantastisk, alle der så hende i TV tabte mælet da hun åbnede munden og med en en ren smuk stemme der virkelig kunne ramme tonerne sang denne formidable smukke melodi..
    Håber livet vil smile til hende og med vinden hjælpe hende frem på resten af hendes vej gennem livet

  5. Kong Kret says:

    Ligegyldig hvor mange pædagoger jeg engagerer desangående, er det nytteløst; da du der er uden for pædagoisk rækkevidde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>