Voldelige fodboldfans er udyr
Jun 24th, 2008 af revseren
Jeg kom tilfældigt til at se noget af Station 2 i aften, og der var en reportage om kvindelige politibetjente. Vi fulgte nogle af dem til en fodboldkamp i Parken, hvor fans – traditionen tro – gik amok og øvede hærværk, var voldelige og alt det, der åbenbart hører til. De opførte sig som dyr – eller værre – for ingen dyr opfører sig så åndssvagt. Og her er ikke tale om de fornøjelige Roligans i sjovt tøj – men om mere hårde typer i streetwear.
Lad fodboldklubberne betale for politiets indsats
Tilsyneladende kan de primitive eksistenser i den hård ekerne hos Brøndy og FC København ikke gå til en fodboldkamp uden at øve vold og hærværk. Det er så det sprog, de kan tale.
Vi så dem i udsendelsen med forvrænged eog hadefulde ansigter kaste sten og flasker efter politiet. De var næsten uden talesprog og ytrede sig med få og stærkt forvrængede ord – på en tydelig dialekt fra stenbroen.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor samfundet skal betale for politiets indsats gang på gang, når der er fodbold. Hvis fodboldklubberne og stadions ikke kan sørge for ro, må fodbold forbydes i Danmark. Jeg ved godt, det er næsten forbud tale her midt i fodbold EM 2008.
Det ville være en fin ting, hvis fodbold blev forbudt i f.eks. en tre måneders periode, næste gang der er ballade. Så kan uromagerne lære, at der er konsekvenser af deres åndssvage optræden. Det skal naturligvis forklares grundigt for dem, for det er tydeligt, at de ikke selv er i stand til at tænke og forstå sammenhænge. Måske har de slet ikke gået i skole?
Nogle vil måske sige, at det er synd for de almindelige fodboldfans? Det er det da også, men det er altså endnu mere synd for det STORE flertal af danskere, der aldrig kommer på et fodboldstadion, at vi skal betale for, at en sport som fodbold tiltrækker samfundets allerværste afskum.
Hvad synes du?

Glimrende forslag.
Det må også betyde, at Jomfru Ane Gade i Aalborg skal lukkes, næste gang, der er ballade dér i løbet af weekenden.
At politiske demonstrationer selv skal betale for politibeskyttelse undervejs.
At det skal forbydes at køre på motorcykel, fordi HA & Bandidos kører på motorcykel og mange af deres medlemmer har begået kriminalitet.
Find selv på flere og overvej så lige dit forslag igen..
Gode ideer, Frank. Jeg er enig i, at ballademagerne selv skal betale. Lad os bare undlade at forbyde fodbold. Hæv i stedet billetprisen til f.eks. 1.500 kr. pr. kamp, så der er penge til at dække ødelæggelserne og politiets overtid.
Så regulerer det vel sig selv?