Jeg sidder her og drømmer om at komme til Holland igen. Jeg var dernede for et par år siden, og det var en skøn cykeltur. Vi – mig og min veninde – tog toget derned og cyklede rundt i landet i 14 dage. Det blev et eventyrligt ophold, fyldt med entusiastiske dagens eventyr og længere pauser ved særlige steder.
Undervejs fik vi rig lejlighed til at se på diger og kystbeskyttelse. Hollænderne er ret dygtige til at beskytte mod oversvømmelse, når det stormer. De har faktisk nogle af verdens bedste eksperter i kystforvaltning og hydroteknik – det er ikke uden grund, at hele landet har været bygget ved at trodse havet. Deres viden og erfaring på dette område er uovertruffen. Der er selvfølgelig meget vi kunne lære af dem, selv om vores danske forhold ikke helt er de samme. Vi har andre kystudfordringer, andre klimatiske betingelser, så løsningerne kan ikke bare overføres direkte.
Landskabet og blomsternes verden
Hvad der gjorde det rigtig stærkt ved turen, var landskabet. Det er jo alt sammen menneskeskabt – hver centimeter dikes, hver grøft drænet, hver mark planlagt. Vi kom forbi fantastiske og meget farvestrålende marker, især i forår. Tulipaner. Det er underligt, når man tænker over det – at der bliver dyrket så mange tulipaner i Holland, når tulipanen slet ikke er en plante, der naturligt hører hjemme der.
Tulipaner kommer fra Centralasien, fra højsletter i Kasakhstan og områderne omkring Tien Shan-bjergene. De blev først dyrket i Osmannierriget, hvor de blev elsket af sultanerne. Först meget senere – i 1500-tallet – kom de til Holland via botaniker Carolus Clusius, der opdagede, at klimaet der var perfekt for dyrkning. Det var en usandsynlig rejse for blomsten: fra asiatiske bjerge over det osmanske rige til det kolde Holland, hvor hollænderne gik helt amok og gjorde tulipanen til deres nationale symbol og det mest værdifulde produkt i deres verdenshandel. Business er business, som de siger.
Blomster i København – tanker om mor
Tanken om tulipaner får mig til at tænke på min mor. Hun elsker dem. Jeg kan faktisk godt forstå hende. De er smukke blomster – også når deres blade langsomt begynder at hænge, når dagen går på hæld. Det er faktisk længe siden, jeg sidst har besøgt hende. Langt længere end det burde være. Dårlig datter? Måske. Jeg ved, at jeg har været uopmærksom.
Det værste er, at jeg gang på gang sårer hende, fordi jeg kan være meget definitiv og skarp, når jeg bliver uenig med hende. Jeg siger ting jeg ikke helt mener, eller jeg siger ting helt rigtigt, men på helt forkert måde. Og så lader jeg tiden gå for længe. Men jeg vil ringe til hende og invitere mig selv til frokost hos hende i næste måned. Og inden da vil jeg sørge for at finde en blomsterhandler, der har blomsterlevering i København, og sende hende en stor buket tulipaner. Helst de røde – hun har altid sagt, at de røde er de smukkeste.
Det er min måde at sige til min mor, at jeg holder af hende uden at skulle sige ordene højt. Vi har et lidt anstrengt forhold, det kan ske at vi ikke helt forstår hinanden eller at jeg er for hurtig til at blive uenig. Men jeg ved, at når hun får en buket tulipaner sendt, så bliver hun glad og tilgiver mig. Det er det, blomster kan – de siger det vi vanskeligt finder ord for. En røde tulipan fra Holland siger mere end hundrede undskyldninger.
Ja, måske har jeg en smule dårlig samvittighed. Men mere end det – jeg har længsel efter at være tættere på hende igen.