Her sidder jeg og drømmer om at komme til Holland igen. Jeg var dernede for et par år siden. Det var en skøn ferie – på cykel. Vi – mig og min veninde – to toget dernede og cyklede rundt i landet i 14 dage. Vi fik rig lejlighed til at se på diger og kystbeskyttelse. De er ret dygtige dernede til at beskytte mod oversvømmelse, når det stormer. De har jo også nogle af verdens bedste eksperter i kystforvaltning. Vi kunne lære noget af dem. Vi har dog ikke de samme hårde betingelser, som de har.
Landskabet
Vi så også på landskabet. Det er jo alt sammen man-made. Vi kom forbi fantastiske og meget farvestrålende marker. Tulipaner. Det er egentligt lidt underligt, at der bliver dyrket så mange tulipaner i Holland. Tulipanen er jo slet ikke en plante, der naturligt hører hjemme i Holland. Den kommer fra de østlige middelhavslande. Men business er business.
Blomster i København
Tanken om tulipaner får mig til at tænke på min mor. Hun elsker dem. Jeg kan faktisk godt forstå hende. De er smukke – også når deres blade begynder at hænge. Det er faktisk længe, siden jeg har besøgt min mor. Dårlig datter. Jeg vil ringe til hende og invitere mig selv til frokost hos hende i næste måned. Men inden da vil jeg lige finde en blomsterhandler, der har blomsterlevering i København, og sende hende en stor buket tulipaner. Hvis de altså har sådan nogle. Helst de røde.
Det er min måde at fortælle min mor, at jeg holder af hende. Vi har et lidt anstrengt forhold en gang imellem. Men jeg ved, at når hun får en buket tulipaner sendt, så bliver hun glad og tilgiver mig, at jeg gang på gang sårer hende, fordi jeg kan være meget definitiv, når jeg skælder ud. Har jeg dårlig samvittighed? Måske. Nej, egentlig ikke.