Nogle gange skal der ikke så meget til, før man kan opnå en vis berømmelse. Det måtte jeg sande tilbage i januar, da jeg brillerede med lidt specialviden til et projekt, som grundejerforeningen her var involveret i. Med et par enkle ord og et greb i min værktøjskasse trådte jeg ud af anonymiteten og over i berømmelse og beundring. Jo – den er god nok. Er du nysgerrig efter, hvad der skete?
Skiferplader er for viderekomne
Vi stod med det her weekendprojekt, hvor fælleshuset nede for enden af vejen skulle have en overhaling, og en af opgaverne var at udskifte nogle gamle skiferplader. Alle mændene stod der med alle deres gaver og “store viden”, og ingen af dem anede, hvordan de skulle få de gamle skifersøm ud. Sådan nogle skifersøm drejer jo sig selv fast, når de slås i – det ved alle piger da, ikke?
Nå – men de stod altså der med deres grønne Cecil i mundvigen og ølånde og var noget så kloge. Men lige lidt hjalp det. Jeg gik hen til dem og spurgte, hvordan det gik, og fik sådan et let tåget svar. Jeg tog så et kig på skiferpladerne og spurgte uskyldigt: “Hvad..? Hvordan får I egentlig de søm ud uden at ødelægge det hele?”.
Det skulle jeg ikke bekymre mig om, mente en af dem. Men så var det, jeg spurgte: “Vil I ikke lige låne min skifersømudtrækker?”. Og der blev stille. MEGET stille. Jeg gik over til min lille og i øvrigt lyserøde værktøjskasse og fremdrog min skifersømudtrækker:
Mændene var på én gang imponerede og nedslåede. En af dem sagde endda, at det var fedt, jeg havde en, for så var han fri for at gå hjem og hente sin skifersømudtrækker. Jeg lo lidt indvendigt, blinkede sødt til ham og alle vidste, at jeg havde vundet.
Det er jo ikke så ringe for en enlig pige som jeg at have adgang til værktøj nemt – det har jeg via mine hyppige indkøb til min arbejdsplads.