Når snakken falder på den fossilfri byggeplads, handler den næsten altid om de samme maskiner. Gravemaskinen. Gummigeden. Dumperen og den evige diskussion om HVO-diesel. Byggepladsens hejs bliver sjældent nævnt.
Det er forståeligt. Et elektrisk hejs har kørt på strøm i årtier, så der er ikke noget at omstille. Men netop derfor overser mange, at hejset skifter rolle, når resten af pladsen bliver elektrisk. Fra at være maskinen, ingen behøvede at tænke på, til at være en af dem, der trækker på den samme strømforsyning som alle de nye.
Kravene flytter ind på byggepladsen
Københavns Kommune har skubbet på i flere år. I november 2023 underskrev kommunen en hensigtserklæring om brug af emissionsfrie arbejdsmaskiner sammen med en lang række andre offentlige bygherrer. Byggeri København, kommunens egen byggeorganisation, stiller nu krav i sine projekter: maskiner under 2,5 ton skal være emissionsfrie og eldrevne, mens større maskiner skal være emissionsfrie eller køre på fossilfrit brændstof som andengenerations biodiesel.
Og emnet er ikke lagt i skuffen. I september 2026 besvarede kommunens forvaltning endnu et politisk spørgsmål om at omstille arbejdsmaskiner til emissionsfri drift. Retningen er til at tage og føle på.
Hejset var der først
Et elektrisk hejs udleder ingenting på pladsen. Det har det aldrig gjort. Et lille rebhejs af typen GEDA Maxi 150 S trækker ifølge producentens datablad 0,45 eller 1,35 kW på almindelige 230 volt. Det er mindre end mange elkedler.
Men hejs og hejs er to forskellige ting. Kigger man på UniHejs’ sortiment af person- og materialehejs, spænder det fra personhejs til 6 personer op til dobbelte elevatorer med plads til 2 x 25 personer, og fra materialehejs på 800 kg til platforme, der løfter 5.000 kg. Jo større maskine, jo større motor. Og jo mere strøm skal byggepladsen kunne levere.
Strømmen vokser med størrelsen
Producenternes egne datablade giver et billede af spændet. Tallene herunder er eksempler fra markedet, ikke specifikationer på bestemte UniHejs-modeller:
| Hejstype | Eksempel | Motoreffekt | Tilslutning |
|---|---|---|---|
| Lille rebhejs | GEDA Maxi 150 S | 0,45 / 1,35 kW | 230 V |
| Tandstangshejs til gods | GEDA 300 Z | 2,5 kW | 400 V |
| Platform til gods og personer | GEDA 500 Z/ZP | 3,0 / 6,1 kW | 400 V, 16 A |
| Stor person- og godselevator | Alimak Scando 650 | op til 3 motorer på 11 kW | 400 V, 63 til 125 A |
Fra under en halv kilowatt til over 30. Den store elevator kræver altså en tilslutning i en helt anden klasse end det lille rebhejs. På en byggeplads, hvor dieselmaskinerne bliver skiftet ud med eldrevne, er det en forskel, der pludselig betyder noget.
Samtidig er der en anden side af sagen, som mange bygherrer efterspørger: dokumentationen. Hos UniHejs kan man få et CO2-regnskab, der viser, at hejset har kørt grønt under hele lejeperioden. Firmaet samarbejder med EcoTree om at udligne udledningen fra den daglige drift og har sat elektriske servicebiler på gaden. Når et udbud spørger til den grønne profil, er det et konkret svar og ikke en hensigtserklæring.
Byggestrømmen bliver den nye flaskehals
I Norge har emissionsfrie byggepladser været på dagsordenen længe, og erfaringerne derfra peger på et fælles problem: strømmen slår ikke til. Norske byggepladser har haft svært ved at få nok effekt til elektriske gravemaskiner, og på et seminar hos Standard Norge om emissionsfrie byggepladser lød anbefalingen at lave en energiplan, der viser behovet for strøm i forhold til alle forbrugere og elmaskiner på pladsen.
I Danmark har maskinudlejeren Zeppelin vist en powerbank til entreprenører, der kan lade en elmaskine i pauser og om natten, uden at resten af byggepladsen må undvære strøm. Løsningen siger meget om udfordringen. Byggestrømmen er blevet en ressource, der skal fordeles.
Og hejset? Det kører fra morgen til eftermiddag. Det står på den samme tavle som skurbyen, byggelyset, tørreaggregaterne og nu også ladestanderne til gravemaskinen. Hvem har lagt det sammen?
Startstrømmen er den skjulte post
Et hejs bruger ikke strøm jævnt. Det trækker mest i det øjeblik, motoren starter med fuld last, og så igen ved næste tur. På en travl morgen kan det være mange starter i timen.
Her gør motorstyringen en forskel. Alimak oplyser, at frekvensstyring på Scando 650 giver bløde starter med lav startstrøm, og at modellen bruger op til 40 procent mindre strøm end de tidligere Scando-modeller. Vurderingen her er, at netop den type detalje får større vægt, når byggestrømmen er presset. Et hejs med blød start belaster tavlen mindre end et hejs, der starter direkte på nettet, også selv om de to kan løfte det samme.
Spørgsmål til energiplanen
Hvis byggepladsen skal have en energiplan, hører hejset med fra første udkast. Fire spørgsmål er et godt sted at begynde:
- Hvor mange kilowatt trækker hejset ved fuld last, og hvordan starter motoren?
- Kører hejset på de samme tidspunkter, som elmaskinerne skal lades?
- Er byggestrømmen dimensioneret til den fase, hvor flest fag bruger hejset, og ikke kun til opstarten?
- Hvem ejer energiplanen, og sidder hejsleverandøren med, når den bliver lavet?
Det rigtige hejs er også et strømvalg
Det gamle spørgsmål ved valg af hejs har været kapacitet. Hvor mange folk, hvor meget gods, hvor højt. Det spørgsmål forsvinder ikke. Men det får selskab af et nyt: hvor meget af byggepladsens strømbudget må hejset optage?
En dobbelt personelevator på et projekt, der kun har brug for en enkelt, bruger strøm på kapacitet, ingen udnytter. Et for lille hejs koster til gengæld tid, kø ved ladestederne og folk på trapperne. Ingen af delene er særlig grønt.
Rådgivning før bestilling
Det er her, en erfaren leverandør tjener sin plads. UniHejs er blandt de førende leverandører af hejs til den danske byggebranche og har opstillet personhejs, materialehejs og materialeplatforme på alt fra hospitalsbyggeriet i Køge til erhvervsbyggeri som CPH Pulse på Havneholm. Den erfaring gør det muligt at dimensionere hejset efter det faktiske behov gennem hele byggeriet og ikke kun efter den første uges travlhed.
UniHejs tilbyder desuden intelligente hejs med fjernsupport, så mange fejl kan løses uden at sende en montør ud. Det er en praktisk fordel for oppetiden. Og på en byggeplads, hvor kørsel også tæller i klimaregnskabet, er det en besparelse, der kan måles.
Den fossilfri byggeplads bliver ofte målt på det, der forsvinder: dieselen, røgen, larmen. Det, der kommer i stedet, er en strømtavle med begrænset plads. Hejset har altid stået på den grønne side. Spørgsmålet er, om det også er kommet med i regnestykket.