Der findes to tal fra dansk forskning, som ikke passer sammen. En tredjedel af kvinderne og en fjerdedel af mændene beskriver deres sexliv som dårligt eller decideret ikke-eksisterende. Men kun 10 procent af kvinderne og 3 procent af mændene peger på nedsat sexlyst som deres problem.
Gabet er på over 20 procentpoint. Og det er i det gab, de fleste par går fejl af hinanden.
Tallene, der ikke passer sammen
Kilden er Projekt SEXUS, den største kortlægning af danskernes seksualitet, der er lavet herhjemme. 62.675 danskere mellem 15 og 89 år svarede på spørgsmål om alt fra lyst og smerter til utroskab og helbred. Rapporten udkom i 2019, og i april 2026 gik anden runde i gang, hvor mere end 250.000 danskere er blevet inviteret til at deltage. Projektleder Morten Frisch fra Statens Serum Institut kalder seksuel sundhed for et overset emne, og datamaterialet giver ham ret.
Blandt de seksuelt aktive rapporterer 20 procent af kvinderne og 18 procent af mændene konkrete seksuelle vanskeligheder. De hyppigste hos kvinder er besvær med at få orgasme (12 procent) og tørhed i skeden (9 procent). Hos mænd er det for tidlig sædafgang (10 procent) og rejsningsproblemer (7 procent).
Læg mærke til, hvad der ikke står øverst på nogen af listerne: lysten.
Hvorfor gabet betyder noget
Når et par siger “vi har ikke sex længere”, er den mest almindelige forklaring i både medier og middagsselskaber, at lysten er væk. Men lysten er termometeret. Den er sjældent sygdommen.
Det er den skelnen, en sexologisk rådgivning i København arbejder med fra første session: at finde ud af, hvad lysten reagerer på. Nogle gange ligger svaret i kroppen. Nogle gange i kalenderen. Og ret ofte i noget, der aldrig er blevet sagt højt.
Handler konflikten derimod om afstand, tillid eller gentagne skænderier, hvor sex bare er der, hvor det gør ondt, hører den til i parterapi hos The Praxis, som du kan læse mere om her. De to ting overlapper, men de er ikke det samme.
Det, der står i vejen
Projekt SEXUS gjorde noget, de færreste artikler om sexliv gør. Forskerne holdt seksuelle problemer op mod helbred, medicin og sociale forhold. Sammenhængene var stærke nok til at ændre samtalen.
Kroppen taler først
Danskere med dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred var markant oftere seksuelt inaktive: 1,9 gange så ofte blandt mænd og 1,7 gange blandt kvinder. Går man ned i de enkelte diagnoser, bliver billedet endnu tydeligere. Hjertesygdom hos mænd hang sammen med 2,6 gange så mange rejsningsproblemer. Depression hos kvinder hang sammen med mere end en fordobling i skedetørhed. Det samme gjorde kræftsygdom.
Det er ikke lyst. Det er fysiologi, der får konsekvenser i et soveværelse.
Medicinen, ingen spørger ind til
Projekt SEXUS peger på medicinforbrug som en af hovedårsagerne til seksuelle vanskeligheder hos mænd. Alligevel er det sjældent noget, der bliver taget op, hverken hos lægen eller derhjemme.
Forestil dig et par, der i halvandet år har skændtes om, hvor lidt de har sex. De taler om nærvær. De taler om travlhed. De taler om, hvem der tager initiativ. Ingen af dem har nævnt, at den ene begyndte på ny medicin omtrent samtidig med, at kurven knækkede. Den slags sammenfald er ikke sjældne, og de bliver først synlige, når nogen stiller spørgsmålet.
Samtalen, der aldrig blev taget
Her ligger den tredje blokering, og den er den mest almindelige. Mange par har levet sammen i ti eller tyve år uden nogensinde at tale konkret om sex. Ikke om, hvorvidt de skal have det, men om hvordan: hvad der virker, hvad der gør ondt, hvad der har ændret sig efter en fødsel, en sygdom eller en periode med lange arbejdsdage.
I stedet aflæser de hinanden. Et nej bliver til en dom over hele forholdet. Et initiativ, der bliver afvist to gange, bliver ikke prøvet en tredje. Og så bygger to mennesker hver deres fortælling om, hvad den anden føler, uden at have spurgt.
Hvor mange samtaler i dit forhold er baseret på gæt?
Sådan arbejder en sexolog
Den model, The Praxis i Kompagnistræde i København K arbejder ud fra, hedder den bio-psyko-sociale model. Den behandler tre spor samtidig frem for at vælge et af dem.
| Spor | Hvad der undersøges | Eksempler |
|---|---|---|
| Biologisk | Krop, helbred, hormoner, medicin | Smerter, tørhed, rejsningsproblemer, bivirkninger, søvn |
| Psykologisk | Følelser, historie, forestillinger om sex | Skam, præstationsangst, tidligere oplevelser, kropsbillede |
| Socialt | Relationen og livet omkring den | Arbejdspres, småbørn, roller derhjemme, kulturelle forventninger |
Pointen med modellen er ikke at være grundig for grundighedens skyld. Det er, at de tre spor forstærker hinanden. Smerter skaber undgåelse. Undgåelse skaber afstand. Afstand skaber en fortælling om manglende kærlighed. Og på det tidspunkt er det stort set umuligt at pege på én årsag, fordi der er tre, der holder hinanden i gang.
Hvornår giver sexologisk rådgivning mening
Sexologisk rådgivning hos The Praxis er ikke forbeholdt par i krise. En stor del af henvendelserne kommer fra mennesker, der fungerer fint på alle andre parametre, og som er trætte af at leve med noget, de har vænnet sig til.
Det kan være relevant, hvis du genkender et af disse forløb:
- Lysten forsvandt på et tidspunkt, du kan datere nogenlunde præcist
- Sex gør fysisk ondt, og du har besluttet dig for, at det er sådan, det er
- I har forskellige behov, og diskussionen om det er blevet fastlåst
- Noget ændrede sig efter en fødsel, en operation, en sygdom eller en ny medicin
- Du har aldrig oplevet det, du forventede, og har aldrig spurgt nogen hvorfor
Hos The Praxis begynder et forløb med en gratis forsamtale på 15 minutter online. Formålet med den er ikke at sælge et forløb, men at afgøre, om problemet overhovedet hører hjemme hos en sexolog, eller om det skal et andet sted hen.
Det enkleste sted at starte
Hvis du kun gør én ting efter at have læst det her, så prøv at stille spørgsmålet anderledes derhjemme. Ikke “hvorfor har vi ikke sex”, som lyder som en anklage uanset tonefald. Men “hvornår havde du det sidst godt med det, og hvad var anderledes dengang”.
Det er et spørgsmål om omstændigheder frem for om skyld. Og det er nøjagtig den slags spørgsmål, Projekt SEXUS’ tal fortæller os, at vi stiller alt for sjældent.
Lysten er ikke en karakter, nogen har fået. Den er et svar på noget.