Emilie Jerichau og Kronprins Frederik? Jeg fik netop denne historie præsenteret til morgen, og jeg tænkte straks: “Hvem er Emilie Jerichau?” Og hvad har hun egentlig at gøre med Kronprins Frederik, der dengang var nybagt tvillingefader? Er Emilie Jerichau bare en veninde til Frederik, eller er der noget væsentligt, vi som danskere skal vide? Historien skinner gennem sensationshunger, og jeg besluttede mig for at grave lidt dybere.
Hvem er Emilie Jerichau?
Det viste sig hurtigt, at Emilie Jerichau var en helt almindelig ung kvinde uden særlige skandaleomgivelser. Ifølge B.T. arbejdede hun som assistent i administrationen og var samtidig ved at færdiggøre sin bachelor i international virksomhedskommunikation på Copenhagen Business School. Med andre ord: en typisk dansk studerendes stilling på vej ud i arbejdsmarkedet.
Historien om mødet mellem Frederik og Emilie havde dog en helt simpel forklaring. Kronprins Frederik kendte Emilie gennem sin gamle ven fra Frøernes Elitekorps – Jeppe Handwerk. Emilie arbejdede for Jeppe, og det var altså simpelthen gennem denne ungdomsven, at Frederik havde mødt den pågældende “labre sag”. Der var intet dramatisk, intet hemmeligt, og helt sikkert intet romantisk i det hele taget.
En berettigede kritik af tabloiden
Hvad der gjorde historien værd at undersøge var ikke Emilie eller hendes møde med Frederik – det var derimod mediets håndtering af hele situationen. At en ung kvinde skulle karakteriseres som en “villig blondine” blot fordi hun dansede med kronprinsen på en natklub, siger meget mere om niveauet hos danske tabloidmedier end det siger om Emilie eller Frederik.
Ja, Emilie var pæn – det var der ikke meget kontroversielt ved at konstatere. Men den slags observationer blev brugt til at skabe et narrativ om en mystisk blondine, der på en eller anden måde skulle være interessant eller problematisk. Virkeligheden var betydeligt mindre dramatisk: hun var en helt almindelig ung kvinde på en natklub.
Skal en kronprins kunne drikke og danse i fred?
Historien rejste imidlertid nogle reelle spørgsmål værd at diskutere. Selvfølgelig må en kronprins drikke sig fuld og danse med veninder – det er en helt naturlig del af at være et menneske. Men det kan med god grund diskuteres, om det er hensigtsmæssigt for ham at gøre det i fuld offentlighed, hvor kameras er parate til at dokumentere hvert bevægelse.
Her mødes to legitime interesser hinanden: kronprinsens ret til et privat liv og offentlighedens interesse i sine nationalsymboler. Der er ingen nem løsning på denne spænding. Men det man kunne driste sig til at sige var, at Kronprins Frederik muligvis burde have tænkt sig lidt om omkring, hvordan han agerer i det offentlige rum – ikke fordi der var noget galt med hvad han gjorde, men fordi mediebilledet efterfølgende blev så skævt.
Medieansvar og respekt for privatpersoner
Det mere vigtige punkt var pressens håndtering af privatpersoner involveret i historien. Emilie Jerichau havde ikke bedt om at blive dykket ned i af danske tabloidmedier. Hun var ikke en offentlig person, hun var ikke og skulle ikke være emnet for spekulativ journalistik. At hun arbejdede for en ven af Frederik gjorde hende ikke til en relevant figur i hans liv på en måde, der kunne retfærdiggøre den sensationshunger, historien mødte.
En større respekt for almindelige mennesker, når de bliver involveret i historier omkring kongefamilien, ville være til gavn for dansk medielandskab. Emilie Jerichau var blot en gammel ven af Frederik – eller mere præcist: en bekendt gennem hans ven. Intet mere, intet mindre.
Perspektiv på en mindre skandale
I dag, hvor Frederik er blevet konge, virker hele denne episode betydeligt mindre vigtig end den virkede på det tidspunkt. Det var en påmindelse om, hvor vigtigt det er at bevare perspektiv, når sensationshistorier fyrker rundt i medierne. En kronprins, der danser på en natklub med en veninde, er næppe noget, der skulle fyldestgøre avisernes forside eller få tabloiderne til at grave i privatlivet på helt uskyldige mennesker.
Det virkeligt interessante ved denne lille episode var ikke mødet mellem Frederik og Emilie – det var mediernes reaktion og det lys, det kastede på dansk tabloidjournalistik.