Susanne Bier Oscar

Susanne Bier vinder Oscar for filmen “Hævnen”! Susanne Bier er den tredje dansker, der har fået filmbranchens absolut største pris – nemlig Oscar statuetten i Hollywood.  Det var skuespillerinden Helen Mirren, der overrakte den prestigefyldte Oscar til Susanne Bier.Det er som nævnt filmen “Hævnen”, der har vundet den eftertragtede Oscar til Susanne Bier.

Susanne Bier (født 15. april 1960 i København) er en to gange Oscarnomineret filminstruktør. Hun opvoksede i en jødisk familie i København. Hun fik sit gennembrud med filmen Den eneste ene (1999), der blev en stor succes. I 2002 lavede hun dogmefilmen Elsker dig for evigt og i 2004 kom Brødre. Til de to sidste film skrev Bier manuskriptet sammen med Anders Thomas Jensen.

I 2007 var Bier instruktør på Hollywood-filmen “Things we lost in the fire”, der havde stjernerne Halle Berry og Benicio Del Toro i hovedrollerne. Filmen gav Halle Berry ‘Desert Palm Achievement Award’ i 2008, ligesom hun blev nomineret til Image Award for rollen som Audrey Burke. Hendes søn i filmen, Micah Berry, som hun trods navnet ikke er i familie med, vandt ‘Young Artist Award’ for sin indsats.

Susanne Bier er blevet nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film for filmen Efter brylluppet og vandt i januar 2011 en Golden Globe i kategorien bedste udenlandske film for filmen Hævnen, der efterfølgende vandt en Oscar for bedste udenlandske film samme år. Det er første gang at nogen dansk filminstruktør har opnået to Oscar nomineringer.

Som dansker er det svært ikke at være pavestolt af, at en dansk instruktør render med en pris, som filmfolk over hele verden vil give deres højre arm for at vinde. Nu bliver det spændende at se, hvilken film der næste gang kommer fra Susanne Bier?

Susanne Bier har stået bag disse film i sin karriere:

* Freud flytter hjemmefra (1991)

* Brev til Jonas (1992)

* Sekten (1997)

* Den eneste ene (1999)

* Hånden på hjertet (2000)

* Elsker dig for evigt (2002)

* Brødre (2004)

* Efter brylluppet (2006)

* Things We Lost in the Fire (2007)

* Hævnen (2010)

Hævnen vandt en Oscar til Susanne Bier – Tillykke

Næsten i samme sekund de første personer er introduceret, er man uvilkårligt engageret i deres skæbne og motiver. Og sådan bliver det ved. Fordi Susanne Bier uden skrupler håndhæver filmen som en kunstart, der udtrykker sig mest kraftfuldt med følelsernes intelligens.

Trailer til filmen Hævnen instrueret af Susanne Bier:

 

Det er tredje gang, at Danmark vinder en Oscar. I 1988 tilfaldt prisen Gabriel Axels “Babettes gæstebud”, og den samme bedrift lykkedes for Bille Augusts “Pelle Erobreren” året efter.

I januar modtog Susanne Bier en Golden Globe for “Hævnen”, og det har uden tvivl bidraget til at styrke hendes chancer for at også at vinde en Oscar.

Hun var også nomineret i 2007, men da lykkedes det ikke for hendes “Efter brylluppet” at vinde den eftertragtede pris.

KÆMPE tillykke til den smukke og intelligente Susanne Bier for hendes Oscar!