Valverde vandt den første etape i Tour de France 2008. Selvom han er blandt favoritterne til at vinde den gule trøje, og nu allerede har fået den, så betyder det ikke, at Alejandro Valverde vil forsvare trøjen, som han tog ved at vinde lørdagens første etape af Tour de France.
Dertil er løbet for langt, og det vil koste for mange kræfter for holdet at forsvare trøjen på de flade etaper, inden det går løs i bjergene.

– Det er lige lidt for tidligt at tage trøjen. Det er selvfølgelig dejligt for mig og for holdet, men vi vil altså ikke tage nogle unødige chancer. Det vigtigste er at have trøjen, når vi når til Paris, sagde Alejandro Valverde.

Tour de France 2008
  • Køres i 2008 i perioden fra lørdag den 5. juli til søndan den 27. juli
  • Årets udgave er nummer 95 i Tourens historie.
  • 20 hold er tilmeldt.
  • Der er kun en dansk deltager, Team CSC-Saxo Banks Nicki Sørensen.
  • Årets rute er 3.500 km og fordeler sig på 21 etaper.

Doping i Tour de France 2008

Hvert Tour de France har haft sine dopingskandaler efterfulgt af den sædvanlige omgang bavl og ævl, hvor voksne mænd sidder i tv og siger undskyld. Nu er det bare spændende at se, hvor langt ind i Tour de France 2008 vi skal, før vi ser den første dopingsag. 3 dage? en uge?

Her på de berømtes blog vil vi følge med og bringe de saftige afsløringer, når vi har nyt. Hæng på og lad dig forarge eller henrykke efter temperament.