En del af teamet

two men and four women meeting in office

Alle har hørt om, at god kommunikation og en god portion humor på arbejdspladsen er alfa og omega, når det handler om at være succesfuld. Både som virksomhed og som individuel medarbejder. Uanset hvor i firmaets hierarki du er, så ved du godt, at du skal tale pænt til andre medarbejdere. Du ved også godt, at hvis du er høflig og venlig, så når du langt. Men ved du også, at det somme tider kan være nødvendigt at sige fra – eller gøre indvendinger? Ved du, at det somme tider kan være bedre for dig, hvis du er totalt ærlig, og lægger dine holdninger til side og bare siger det, som det er: ”Løsningen er forkert!”, ”Det kan ikke lade sig gøre, fordi vi har ikke ressourcerne!”

En del af et samarbejde

Du spørger sikkert om, hvad jeg mener og tænker på, siden jeg siger det her. Det skal jeg fortælle dig:

Når du er en del af et teamsamarbejde så har du pligt til at være dødsens ærlig. Er du ikke det, så glider du ud! Længere er den ikke.

Ikke? Er jeg helt sikker? Ja. Det er jeg. Hvorfor? Du spørger af oprigtig menneskelig nysgerrighed. Og det er et godt spørgsmål. Sandheden er, at du skal spørge dig selv om en ting: ”Hvad er et godt team?”. Når du har gjort det, så kommer svaret af sig selv i form af andre spørgsmål: Hvornår kan du mærke, at du ikke er glad for dit job? Det kan du, når du føler, at du ikke er en del af – eller fuldt integreret i – et team. Du mister arbejdsglæden – og undskylder din uvillighed med menstruationssmerter eller hovedpine.

Pjække?

Du finder måske endda på at pjække – og bare tage ind til centrum for at windowshoppe. Her går du så og gransker over, hvad et godt team er. Alt imens du kigger på jakker og bluser på udsalg. Du køber ikke noget. Du kommer tomhændet hjem til et tomt hus og begynder at forberede middagen. Du tænker stadig over problemerne på arbejdspladsen, og hvorfor du fuldstændigt har mistet lysten til at arbejde. Stress? Måske – lidt! En dårlig kollega? Ja, helt sikkert. Hvorfor er hun dårlig? Det kan du ikke helt præcist svare på. Måske følte du dig svigtet af kollegaerne? Ja! De bakkede ikke op, da du fremlagde jeres løsning. De sad bare der som udmattede grøntsager. Sagde intet. Nikkede bare, da der kom en del svære spørgsmål.

Teamsamarbejde bygger på tillid

Ja, du er ikke med i et godt team på din arbejdsplads. Det er der ikke tvivl om. Kan du gøre noget? Ja, og nej. Det, du kan gøre, er at fortælle dit team, at et godt teamsamarbejde bygger på gensidig tillid. Du kan eventuelt supplere med, at de (teamets medlemmer) skal gå hjem og overveje, om de virkeligt vil være med til at skabe et godt team. Og så fortælle dem, at de skal skrive alle deres svar ned. Spørgsmålet, som de skal svare på, er: Hvad er et godt team? Og når I så mødes på mandag, så skal I holde et maratonmøde, hvor svarene præsenteres, og I finder alle synergierne. Og bygger videre på dem. Læs også om udvikling her.