De fattige er altså kedelige! Og det giver sig også udslag i deres valg af biler – hvis de da overhovedet har råd til en bil altså 😉 De pisker rundt i deres små usle Korea-øser eller godt brugte Toyotaer. Det ER sgu da alt for kedeligt, og der er faktisk ikke noget at sige til, at de fattige går rundt og ligner sådan nogen snerpede hønsenumser i hovedet. Hvem ville ikke gøre det, hvis man skulle lade sig transportere i brækstinkende husmorbiler med bleer på bagsædet?
Næ du… Mercedes derimod! De har øser, som vi andre, der ikke er så kedelige, kan lide at age af sted i, når vi lige skal en tur ind på Noma og have lidt til at stilel den værste sult med. Og Mercedes har til forskel fra de efterhånden alt for almindelige Ferrarier her på Strandvejen den fordel, at de faktisk er behagelige at køre i. Og BMW? Jamen altså – hvem gider blive set i en BMW nu om dage? Folk tror jo man hedder noget, der er umuligt at udtale, og at man har en Koran i handskerummet. Nej du – BMW er en saga blot for alle vi, der hverken er kedelige eller ude af stand til at sige en sætning uden at slutte den med “Jeg lyver ikk’ for dig, mand” 🙂
Mercedes med internet – det er sgu sagen for vi mænd
Sådan skal den sgu skæres! Der er altså noget format over de drenge nede i Stuttgart, når de udtænker en ny bil.