Vi skal altså passe på fødderne. Det lyder måske lidt mærkeligt, at jeg siger det her. Men sådan er det. Der er nemlig to sener i fødderne, som er meget vigtige for, at vi kan gå, løbe, hinke eller hoppe. Det er svangsenen og akillessenen! De sidder begge to fast på hælknoglen, hvorfra de forbinder musklerne i henholdsvis underfoden (svangen) og benet (lægget). Det er faktisk de to sener, som bevirker, at du kan gå. Den ene sene (Svangsenen) går i horisontal retning ud mod tæerne. Den anden (Akillessenen) går i vertikal retning – op mod knæet. Derfor er det vigtigt at bruge rigtig fodtøj. Og det er også vigtigt, at du ikke overtræner, hvis du er sportsmand inden for fx løb, fodbold eller andre sportsgrene, hvor du primært skal kunne bevæge din krop hurtigt.
Et kendt fænomen
Mange mennesker får smerter under træning i området omkring hælen. Og jo ældre man bliver, desto større er chancerne for, at man kan få en skade i enten svangsenen eller akillessenen. Det er slet ikke usædvanligt, at sportsfolk, der har overtrænet, fordi de var ivrige efter at komme med til fx et maratonløb, oplever stærke smerter ved hælen. Især hvis de tidligere i deres sportskarriere har oplevet at forstuve foden. Ofte bliver den smerte kaldt for en hælspore der kan behandles. Men det er ikke sikkert, at det er det. Mange mennesker tror nemlig, at den smerte, som de har på hælens bagside, er en hælspore. Måske fordi det er en smerte, der sidder et sted, som kan sammenlignes med det sted som en hanes spore, sidder på dens ben. Dette er ikke en hælspore. Dette er en skade i akillessenen.
Smerter under hælen
Sidder smerten derimod under hælen, så kan der være tale om en hælspore.
Den slags smerter – enten under hælen – eller bag på hælen – er tegn på, at der er en inflammation i det område, hvor smerten sidder. Og du bliver altså lige advaret nu: Det kan tage ret lang tid at komme af med sådan en inflammation. Der kan i nogle tilfælde være tale om, at du skal gå med særlige indlæg i dine sko. Det er godt nok ikke reglen – men alligevel. Har du en smerte – og eventuelt en hælspore, så skal du væbne dig med tålmodighed.
Du skal også lytte til din fysioterapeut, som vil vejlede dig med øvelser, du kan lave, så smerten – og inflammationen – forsvinder. I lidt lettere tilfælde er det måske ikke nødvendigt, at du absolut skal møde fysisk hos en fysioterapeut. Du kan nøjes med at få vejledning telefonisk – eller online.
Ignorer ikke smerterne
Det sker, at vi ignorerer smerten ved hælen til at begynde med. Den er ikke så slem. Nej, fordi inflammationen er kun lige ved at udvikle sig. Men bliver vi ved med at ignorere smerten, så går det galt. Derfor: Hvis du har smerter ved hælen, så henvend dig til din læge, som sikkert vil lave en ultralydsscanning for at kunne konstatere, om der er en inflammation. Han vil helt sikkert kunne henvise dig til en dygtig fysioterapeut, der har erfaring med behandling af tilfælde som dit.