Større læber og færre rynker

Skønhedsidealer

Det kan altså godt være noget af en urskov at bevæge sig rundt i, hvis du gerne vil have gjort noget ved rynkerne i panden. Du kan nemt finde en ’specialist’, som kan sørge for, at du kan få større læber her i København. Det her med sensuelle læber er jo noget, vi kvinder godt kan lide. Det er flot, og det gør os smukkere – generelt. Men desværre, så hører vi ofte historier om, hvor galt det kan gå: Fx blev en ung pige totalt forvrænget i sit ansigt, fordi der blev brugt et middel, som ikke var god kvalitet. Hun havde fået flere behandlinger for at nå sit mål, men efter den sidste behandling fik hun, begyndte hun at udvikle svie og smerter i læberne. Det var måske en allergisk reaktion. Det meldte historien ikke noget om. Hun blev nødt til at gå til en anden speciallæge for at få fjernet de midler, der var blevet sprøjtet ind i hendes læber. Ikke rart – og en masse penge – hårdt tjente penge – blev spildt til forkert behandling og til at få dem repareret. Heldigvis kom pigen ud af den ubehagelige situation med noget smallere læber. Det tog sin tid. Og angsten for at kaste sig ud i en ny behandling sidder stadig i hendes bevidsthed.

Brug altid en speciallæge

Hun fortalte, at hun havde fundet ’specialisten’ via en annonce på et af de sociale medier. Hun havde også hørt om ’specialisten’ fra en bekendt. Så hun henvendte sig uden tøven for at få lavet større læber. Det tog hende dog ekstra lang tid at finde en anden speciallæge, som kunne reparere skaden, der var sket for hende. Men heldigvis fandt hun en. Og her er det, min pointe kommer ind i billedet: Skal du fx have større læber, så er det altså meget vigtigt, at du først taler med specialisten. I skal nemlig finde ud af, at I har en god forståelse imellem jer, så I kan ramme det resultat, du ønsker dig sammen. Du skal have tillid til din speciallæge. Det er alfa og omega i denne slags behandlinger. Og speciallægen skal være sikker på, at du har tænkt godt om, inden du tog din beslutning om at få større læber.

Når I har fundet en fælles forståelse imellem jer, kan behandlingerne begynde. Ikke et sekund før. Kort sagt: Det handler om, at I skal have tillid til hinanden. For at vende tilbage til pigen, der var rigtig uheldig: Hun blev ikke bedt om at komme til en indledende konsultation hos ’specialisten’. Hun fik en tid, og den første behandling af hendes læber fandt sted. Det var et dårligt grundlag at starte en forandring i ansigtet på. Det siger hun selv. Hun fortæller dog også, at hun aldrig vil begå den fejl igen. Hun vil – når hun tør kaste sig ud i sit projekt om at få smukke og sensuelle læber igen – først, henvende sig til den speciallæge, der hjalp hende ud af den ubehagelige situation med sviende læber. Og hun vil sikre sig, at midlerne, der benyttes, er af den bedst mulige kvalitet.

Lidt oppe i alderen

Når vi kommer lidt op i alderen – (nej, jeg vil ikke sige: ”Når vi bliver gamle”) – så sker der helt naturligt det, at vores hud bliver lidt træt. Den mister den spændstighed, den havde, da vi var unge. Den bliver tør. Og ja, vi har givetvis lidt flere penge imellem hænderne, end vi havde, dengang vi var unge, men de dyre ansigtscremer slår ikke altid til. Det kan godt tænkes, at cremerne kan blødgøre og tilføre huden fugt, men den kan altså ikke gøre så meget ved de rynker, der har dannet sig igennem årene. Der kan være tale om rynker rundt om munden eller i panden. Eller rynker ved øjnene eller på hagen. Og for nogle af os bliver rynkerne et fokus, som vi ikke er glade for. De får os til at se trætte og ældre ud. Vi er dog hverken trætte eller gamle. Vi vil gerne se friskere ud. Og gladere. Ja, det er faktisk, sådan at mange af os oplever, at vi kommer til at se lidt sure i det ud, når rynkerne bliver dybe. Og kender du noget værre end hele tiden at blive spurgt om, hvorfor du er sur? Du er ikke sur. Det er bare dit ansigts rynker, der får dig til at se sådan ud. Du prøver måske, at joke dig ud af situationen ved leende at fortælle, at du bestemt ikke er sur.

Fjerne rynker med Botox virker

På et tidspunkt bliver det for meget, og du vil derfor gøre noget ved de rynker, som bevirker, at andre mennesker (familie, børn, bekendte) misforstår dig. Du vil derfor gerne have en rynkebehandling med Botox. Det har du nemlig læst om. Du har læst, at det ikke behøver at være store indgreb i form af operationer og fjernelse af hud. Du har dog også dine betænkeligheder. Naturligvis. Du har nemlig aldrig før været i kontakt med speciallæger, der udfører kosmetisk indgreb på dit ansigt før. Så det, at du er bekymret for at skulle ud i et projekt om at fjerne rynker, er forståeligt nok.

Her er det, at jeg vil anbefale dig, at du først får en eller to samtaler med en af de mange dygtige speciallæger, som findes. Du skal forklare hende – eller ham – hvad dit problem og dit ønske er. I skal sammen finde et ’fælles fodslag’, hvis jeg kan sige det på den måde, hvor I ligesom får pejlet jer ind på hinanden, og hvor lægen får fuld forståelse for, hvad du ønsker dig. Er det et spørgsmål om, at du vil af med rynkerne totalt?

Eller er det et spørgsmål om, at du blot vil se friskere ud? Der er dog også en anden grund til, at I skal tale sammen, inden du kaster dig ud i projektet. Det er, at du skal have 100% tillid til din læge. Det handler om dit ansigt, og det handler om din æstetik. Hvad synes, du er pænt? Hvad bryder du dig ikke om. Her kan lægen hjælpe dig med forslag og eventuelt også ved at vise dig resultater fra andre behandlinger som hun – eller han – har foretaget på andre patienter.